Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

NYESTE TID

Litteraturen 1991-2016

Ni delforløb med introduktioner og opgaver


Af Anders Østergaard

Om forløbet

Forløbet Nyeste tid handler om de sidste 25 års litteratur – og dermed om forfattere og tekster, som i Litteraturportalen er samlet under overskriften Den globale tidsalder (1991-). Det handler om vores samtid. Forløbet indeholder ni delforløb med introduktioner, opgaver, litterære tekster, som er at finde i Litteraturportalens bibliotek, ressourcer, samtidskunst fra perioden og afsluttende evaluering.

Den nyeste tids litteratur har en central placering i danskundervisningen på gymnasiet, og den kan være svær at overskue, fordi vi ikke er på afstand af den. I Litteraturportalens bibliotek er den nyeste litteratur inden for en bred vifte af genrer rigt repræsenteret. 


Janet Cardiff, Louisiana Walk #14, 1996. 
I Janet Cardiffs audiowalk, Louisiana Walk, fra 1996, følger vi kunstneren med stemme og fodtrin rundt i Louisianas skulpturpark. Mens Cardiffs stemme fortæller, ikke fakta, ikke fiktion, hører vi andre lyde: havets bølger, blade, der knaser under fødderne, en helikopter og en herrestemmes hvisken. Men hvilke er parkens naturlige lyde, og hvilke er konstruerede? © Louisiana Museum of Modern Art

Forløbet er bygget op, så der indledes med en generel introduktion om tiden og litteraturen. Introduktionen fokuserer på en typisk dobbelthed: Tidens sult efter noget virkeligt – og bevidstheden om, at ’virkeligheden’ i dag typisk er noget, der formidles via medier. Virkeligheden skal ikke forstås som noget absolut, men er i en eller anden grad  iscenesat, og det relativerer billedet af den. Det er denne dobbelthed, der ligger i titlen: Realisme – og relativisme.

Dernæst følger ni delforløb, som omhandler hvert sit vigtige aspekt af nyeste tid. Nogle af dem er tematiske, andre fokuserer på form. Hvert af dem rummer forslag til arbejde med tekster fra Litteraturportalen, suppleret med andet stof, kreative og perspektiverende opgaver mm. 

Mange af teksterne fra Nyeste tid er udpræget fortolkningsåbne. De udfordrer etablerede læsemåder og kalder på nye ’greb’ og begreber til at forstå og beskrive, hvad der er på færde i teksterne. Derfor henvises der flere gange i forløbet til sådanne hjælpebegreber.

Under hvert modul er der mange opgaver at vælge mellem, med vidt forskellige indfaldsvinkler på perioden.

Under afsnittet ’Evaluering’ er der 10 sammenfattende, repeterende sætninger om forløbet Nyeste tid, skriftlige (stile)opgaver (til både stx, hf, hhx og htx) og endelig en præsentationsopgave (fx hjemmeside), som kombinerer mundtligt og skriftligt. Denne opgave kan man med fordel arbejde procesorienteret på, så den gradvist tager form under hele arbejdet med Nyeste tid frem for blot at afslutte forløbet. Endelig er der også en quiz om nyeste tid.

 

BILLEDER
Janet Cardiff, Louisiana Walk #14, 1996
I Janet Cardiffs audiowalk, Louisiana Walk, fra 1996, følger vi kunstneren med stemme og fodtrin rundt i Louisianas skulpturpark. Mens Cardiffs stemme fortæller, ikke fakta, ikke fiktion, hører vi andre lyde: havets bølger, blade, der knaser under fødderne, en helikopter og en herrestemmes hvisken. Men hvilke er parkens naturlige lyde, og hvilke er konstruerede? © Louisiana Museum of Modern Art