Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Efterkrigstiden
(1945-1965)

Efterkrigstiden

Den kolde krig

Efter 2. Verdenskrigs afslutning opstår et magtvakuum, som hurtigt udfyldes af USA og USSR, der bliver jævnbyrdige supermagter og ideologiske modsætninger og konkurrerer i militær og økonomisk styrke. Den bipolaritet, som dette styrkeforhold er udtryk for, fastholdes gennem en terrorbalance, som bunder i fælles interesse i at bevare konflikten som en kold krig uden direkte militær konfrontation imellem parterne. Indirekte er der dog en række konfrontationer imellem dem, bl.a. i Berlin, Koreakrigen og særligt under Cubakrisen i 1962, hvor verden er på randen af en atomkrig.

Pjece med titlen "Hvis krigen kommer" fra 1962, udsendt af Statsministeriet. Pjecen fortæller, hvordan man skal forholde sig, hvis der skulle komme en atomkrig. Foto: Statsministeriet/Gyldendal.

Velfærd, vækst og globale skel

2. Verdenskrigs afslutning kommer også til at markere en overgang i forholdet imellem de imperialistiske lande og kolonierne, for efterkrigstiden åbner mulighed for afkolonisering. Der er dog stadig en markant styrkeforskel imellem disse lande, fordi vilkårene i de tidligere koloniserede lande er langt ringere end i de vestlige lande, der efter krigen får opbygget velfærdssamfund og organisationer, der styrker deres militære, økonomiske og værdimæssige fællesskab.

Jawaharlal Nehru og Mahatma Gandhi spillede en afgørende rolle i dannelsen af en selvstændig indisk stat. Foto: Gyldendal.

Forbruger- og mediesamfundet på vej

I takt med højkonjunkturen får almindelige mennesker en højere levestandard, og de kan anskaffe sig køleskabe, biler og tv. Særligt tv-mediet kommer til at ændre verden, for dets stigende betydning lægger grunden til en ny tids informations- og mediesamfund, der på længere sigt er med til at skabe senmodernitetens globalisering og videnssamfund. Et godt eksempel på mediets udbredelse er billederne af mordet på John F. Kennedy, der går verden rundt i november 1963.

Forbrugersamfundet ser allerede dagens lys i 1950'erne. Her ses et dansk 'selvbetjenings-supermarked' fra perioden. Foto: Gyldendal.

Eksistens og humanisme

Ligesom 1. Verdenskrig afføder også 2. Verdenskrig en omfattende frustration over de militære ødelæggelser og den menneskeskabte ondskab. Den kulturkrise, som følger efter nazismens rædsler, finder sit svar i humanistisk tænkning, der lægger afstand til politik og ideologier og i stedet vender sig mod selve eksistensen. Det fører til, at Søren Kierkegaards (1813-1855) tanker inspirerer franske tænkere som Jean-Paul Sartre (1905-1980) og Albert Camus (1913-1960). Den moderne eksistentialisme er kulturkritisk og ser menneskets eksistens som absurd. Nøgleordene i eksistentialismen er individ, ansvar, valg og humanisme, og kun den enkeltes valg kan skabe mening i meningsløsheden.

Jean-Paul Sartre og hans hustru Simone de Beauvoir var toneangivende inden for samfundskritikken efter 2. Verdenskrig. Foto: Gyldendal.

Eksistentialisme og modernisme

Det pessimistiske syn på eksistensen, som kendetegner de tidlige efterkrigsår, sætter sig også tydelige spor i litteraturen. Med Jean-Paul Sartre som den moderne eksistentialismes hovedtænker gives en fortolkningsramme, som forklarer det moderne individs fremmedgørelse og tilværelsens absurditet, og forfattere over hele Europa bliver inspireret af idéerne i efterkrigstiden. Eksistentialismen er både en reaktion på krigens rædsler og et resultat af modernitetens grundlæggende livsbetingelser, der ikke kun rummer muligheder, men også mange farer.

Det absurde skuespil 'Mens vi venter på Godot' fra 1949 af Samuel Beckett er et af efterkrigstidens mest kendte. I Skuespillet venter vagabonderne Vladimir og Estragon på Godot. Godot dukker aldrig op, og ingen af dem ved hvorfor de venter på ham. Fra opsætning i 1953. Foto: Ronald Grant Archive/Mary Evans/Scanpix.
LITTERATURENS PERIODER –
2. UDGAVE

Af Knud Michelsen og Berit Riis Langdahl, 2005
EFTERKRIGSTIDEN
Pjece
Pjece med titlen "Hvis krigen kommer" fra 1962, udsendt af Statsministeriet. Pjecen fortæller, hvordan man skal forholde sig, hvis der skulle komme en atomkrig. Foto: Statsministeriet/Gyldendal.