Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
Middelalderen

Magt i middelalderen

Harald Blåtand indleder den proces, der gør Danmark til et kongerige med kristendommen som trosgrundlag. Hermed bliver der skabt et fundament for, at et middelalderligt feudalsamfund i 1000-tallet kan erstatte det oldnordiske slægtssamfund. Magten er placeret hos kirken og kongen i middelalderen. Mens kongen er det verdslige overhoved, har den katolske kirke til gengæld den religiøse magt og udstikker de overordnede rammer for menneskers åndelige liv og viser vejen til frelse.

Statue af kong Christian 3. (1503-1559) iført hermelinkåbe og krone knælende ved sit gravmæle i Roskilde Domkirke. Foto: Gyldendal. 

Tro og viden

Den katolske kirkes værdier fik enorm indflydelse på både samfund og kultur i middelalderen. Dens tilværelsesforståelse baserer sig på skolastikken, som er en kombination af Bibelen og antikke tænkere, primært Aristoteles (384-322 f.Kr.). Kirken i middelalderen repræsenterer en enhedskultur, og derfor bliver ophavsmænd til konkurrerende udlægninger forfulgt og anklaget for brud på den sande lære. Det gælder bl.a. en række naturvidenskabelige forskere i slutningen af middelalderen, der lancerer ny viden som f.eks. Kopernikus’ (1473-1543) opdagelse af det heliocentriske verdensbillede, der truer kirkens tilværelsesfortolkninger. Galileo Galilei (1564-1642), Giordano Bruno (1548-1600) og andre udsættes for kætterprocesser med det formål at få dem til at afsværge deres videnskabeligt funderede påstande. Dermed støder tro og viden sammen. Middelalderens teologiske videnskab, som den f.eks. ses i filosoffen og teologen Thomas Aquinas’ (ca. 1225-1274) gudsbeviser, taber fra middelalderens afslutning stadig mere terræn til naturvidenskabelig bevisførelse.

Nikolaus Kopernikus med en model af sit verdensbillede, Solen i centrum og Jorden bevægende sig i en cirkel udenom. Foto: Gyldendal.

Kirker og klostre

Ikke kun kongen er magtfuld i middelalderen, for også kirken har en særlig magtfuld status. I Danmark kan man se den katolske kirkes magt i de mange bygninger fra perioden, for det er kirken, der står bag anlæggelsen af kirker og klostre. Kirkens og tidens sprog er latin, og den middelalderlige enhedskultur forvaltes i høj grad af klostrene, hvis biblioteker gemmer de latinske skrifter. Tidens kalkmalerier, der kan iagttages i mange kirker fra perioden, vidner også om den åndelige og økonomiske magt, som kirken besidder. Denne magtfulde position har de fra kristendommens indførelse i Danmark til reformationen i 1536, hvor den lutherske protestantisme bliver religion i Danmark og fører til et voldsomt opgør med den katolske kirke.

Valdemar den Store stod bag opførelsen af Sankt Bendts kirke i Ringsted, der blev indviet i 1170 og var et af de tidligste teglstensbyggerier i Nordeuropa. Den blev indviet med en kæmpefest, der samtidig markerede helgenkåringen af Knud Lavard og kroningen af Valdemars søn, den senere Knud 6. Foto: Gyldendal.

Verdslig og religiøs litteratur

Tidens litteratur afspejler samfundsforholdene og tilværelsesforståelse og rummer både en idealistisk, religiøs litteratur og en mere verdslig. I den italienske digter Dante Alighieris (1265-1321) Den guddommelige komedie (ca. 1320) formidles den katolske forståelse af livet gennem beskrivelse af tre riger: skærsild, helvede og paradis. Der skrives dog også religiøse tekster i genrer som Mariaviser og legender. I tidens verdslige tekster er fokus på konkrete samfundsforhold eller normer, som det ses i så forskellige tekster som landskabslove, folkeeventyr, folkeviser og Peder Låles ordsprog fra 1300-tallet, der blev skrevet til brug i latinskolen.

Dantes udgave af det middelalderlige verdensbillede. Skitse på baggrund af samtidige tegninger. Øverst Det himmelske Paradis, derefter Krystalsfæren, Dyrekredsen, planeternes sfærer, Det jordiske paradis, Skærsilden, Vandhalvkuglen,  Jordhalvkuglen, Den mørke skov, Helvede og Jerusalem. Foto: Gyldendal.

Ridderidealer

Middelalderen er kendetegnet ved at være et feudalsamfund, hvor magt er baseret på jordbesiddelse, og hvor samfundslagene er indbyrdes afhængige af hinanden. Derfor får de store jordbesiddere betydning for kulturen. Det betyder, at adelens ridderidealer og ridderkultur finder stor udbredelse. Det kommer til udtryk i den del af litteraturen, som er knyttet til det verdslige liv som f.eks. ridderviser, ridderromaner osv.

Illustration fra ca. 1500 af ridder i kamp med bondekriger. Foto: Gyldendal.
LITTERATURENS PERIODER –
2. UDGAVE

Af Knud Michelsen og Berit Riis Langdahl, 2005
MIDDELALDEREN
Statue af kong Christian 3.
Statue af kong Christian 3. (1503-1559) iført hermelinkåbe og krone knælende ved sit gravmæle i Roskilde Domkirke. Foto: Gyldendal.