Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
Oldtiden

Vikingetiden

Vikingetiden er perioden fra ca. 750-1050, og betegnelsen dækker derfor den sidste del af oldtiden i Danmark. Vikingernes centrale værdier er slægt, ære og hævn, og vold er derfor et vigtigt element i deres kultur. Man forbinder ofte vikingetiden med de togter, som vikingerne foretager, og som har plyndring, erobring og handel som formål. Der er dog også andre årsager til den succesfulde ekspansion og erobring, for vikingetiden er præget af et stabilt stammesamfund og en formidabel teknisk kunnen.

Tegning af et mindre fragtskib fra vikingetiden. Foto: Gyldendal.

Danmark samles

I begyndelsen af vikingetiden er Danmark endnu ikke blevet til. Det sker først, da landet samles til en centralt styret enhed, der erstatter høvdingesamfundene. Samtidig overgår Danmark til kristendommen. Disse to markante begivenheder bekræftes af Harald Blåtand, da han på den store Jellingsten markerer, at han ”vandt sig al Danmark og gjorde danerne kristne” (ca. 965). Dette nye samlede Danmark bliver grundlaget for overgangen til middelalderen i midten af 1000-tallet.

Jellingestenen blev rejst ca. 965. Den markerer både Danmarks samling og overgangen til kristendom. Foto: Gyldendal.

Mytologi og kristendom

Tidens værdier afspejles i den nordiske religion og mytologi, der er den almindelige tilværelsesforståelse, indtil Harald Blåtand lader sig døbe og gør Danmark til et kristent, katolsk land under paven i Rom. Allerede tidligere i oldtiden er der dog i kraft af vikingetogterne en hyppig kontakt med kristne områder i Europa, og derfor er påvirkningen fra kristendommen tidligt tydelig i kulturen. Der er altså ikke tale om en helt skarp overgang fra den hedenske tro til kristendommen, når man ser på kilderne til perioden.

Forgyldt plade fra ca. 1200, der viser Harald Blåtands dåb. Den stammer antageligt fra et gyldent alter i Tamdrup Kirke. Foto: Gyldendal.

Kilder til oldtiden

Der findes både fiktive og nonfiktive kilder til oldtiden. De vigtigste er runer og en række mundtligt overleverede fiktionstekster, som først blev nedskrevet i middelalderen, nemlig eddadigtning og sagaer. Mens runerne på f.eks. runesten fremstår som nonfikition og eddadigtningen som fiktion, er sagaerne en hybrid, som rummer træk fra begge kategorier.

Illustration til håndskriftet Edda af Olafur Brynjólfsson. Tegningen forestiller Hermod, der forsøger at udfri Balder fra dødsriget. Foto: Gyldendal.

Den norrøne litteratur

Oldtidens tekster betegnes ofte som den norrøne litteratur. Ordet dækker den digtning, der fortæller om oldtiden i Norge og Island, men som først bliver nedskrevet i middelalderen. Oldtidens litteratur er generelt kendetegnet ved dens indgående beskrivelser af samfundet og tidens mytologiske forestillinger. En hovedskikkelse er Snorri Sturluson, kaldet Snorre (ca. 1178-1241). Han er islandsk forfatter, skjald og høvding. Hans edda (ca. 1225), der er en slags poetik, er en vigtig kilde til oldtidens mytologi.

Første side i Njals Saga som håndskrift fra ca. 1300. Der er ikke enighed om, hvem forfatteren bag sagaen er, men nogle mener, det er Snorri Sturluson, der står bag nedskrivningen. Foto: Gyldendal.
LITTERATURENS PERIODER –
2. UDGAVE

Af Knud Michelsen og Berit Riis Langdahl, 2005
OLDTIDEN
Vikingeskib
Tegning af et mindre fragtskib fra vikingetiden. Foto: Gyldendal.