Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Oprør og nedrustning
(1965-1980)

Oprør og nedrustning

Kold krig og krise

Det er bl.a. rum- og våbenkapløbet imellem de to supermagter, der kommer til at præge den næste fase af den kolde krig, og heri bliver den amerikanske månelanding i 1969 et højdepunkt. Der er dog også andre væsentlige konfliktpunkter, og USA er optaget af Vietnamkrigen (1965-1975), mens Sovjetunionen fra 1979 engageres i krigen i Afghanistan. Også i Mellemøsten er der uenighed imellem supermagterne, der har hver sine alliancer i konflikten om Palæstina. Dette område er også udgangspunkt for oliekrisen i 1973, der forårsager en  voldsom økonomisk krise.

Edwin "Buzz" Aldrin (på billedet) blev i 1969 sammen med Neil Armstrong de første mennesker på Månen. Foto: NASA/Gyldendal.

Ungdomsoprør og marxisme

Mens magteliten i Vesten er optaget af politisk håndtering af kold krig og økonomiske forhold, kommer en helt ny og marxistisk inspireret tilgang til samfundsproblemerne på dagsordenen i ungdomsgenerationen. Fra midten af 1960’erne øges ungdomsgenerationens modstand mod autoriteter, borgerlige normer og indgroede tænkemåder i den ældre generation. Det kulminerer i et omfattende, venstreorienteret ungdomsoprør, der har mange forskellige udtryk. Studenteroprøret, kvindebevægelsen, demonstrationer mod Vietnamkrigen og livsstilseksperimenter er blot nogle af de reaktioner, som oprøret rummer.  Musik, stoffer og østens kultur bliver væsentlige inspirationskilder for ungdomsoprøret, som det f.eks. ses i Woodstock-festivalen (1969).

Studenteroprøret kom også til Danmark. Københavns Universitet blev besat af studerende, der var utilfredse med ikke at have medbestemmelse på deres uddannelse. Foto: Jørgen Jessen/Scanpix.

Kvindebevægelsen

Særligt kvindebevægelsens kamp for større ligestilling imellem mænd og kvinder får stor og varig betydning. Rødstrømpebevægelsen, som den kaldes i Danmark, kæmper ikke længere kun for juridiske og politiske rettigheder, som ældre kvindesagsforkæmpere gjorde, men fokuserer også på forskellen imellem mande- og kvinderoller i privatsfæren. Kvindebevægelsens idéer er funderet på feminisme og kampen kædes sammen med en venstreorienteret, revolutionær tænkning: Kvinderne vil ikke kun lave te til revolutionen, lyder argumentet. Der opstår basisgrupper, kvindekollektiver og ølejre, og rødstrømpebevægelsens gennemslagskraft er med til at bringe kvinder i uddannelse og ud på arbejdsmarkedet og skabe en større ligestilling i hjemmene.

I 1970'erne gik kvinderne på gaden og gjorde opmærksom på uligheder mellem kønnene. Foto: Bent K. Rasmussen/Scanpix.

Køn og klasse i litteraturen

Tidens temaer sætter sig tydelige spor i litteraturen, der bl.a. rummer tydelige marxistiske og feministiske temaer. Tendensen kommer til udtryk i en kraftig kritik af konservative normer og holdninger til familie, børneopdragelse og  borgerlig levevis. I modsætning til de kulturradikale strømninger tidligere i historien er fokus nu snarere på solidaritet og socialisme og et politisk ønske om en radikal samfundsomvæltning.

I 1970'erne blev der eksperimenteret med alternative boformer. I kollektiver blev madlavning og børnepasning fælles anliggender. Foto: Erik Jepsen/Scanpix.
LITTERATURENS PERIODER –
2. UDGAVE

Af Knud Michelsen og Berit Riis Langdahl, 2005
OPRØR OG NEDRUSTNING
Månelanding
Edwin "Buzz" Aldrin (på billedet) blev i 1969 sammen med Neil Armstrong de første mennesker på Månen. Foto: NASA/Gyldendal.