Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
Renæssancen

Religiøse stridigheder

I Danmark er renæssancen perioden fra omkring reformationen i 1536 til efter Trediveårskrigen (1618-1648). Christian 4., som regerer fra 1588-1648, er en markant dansk renæssancekonge. Han deltager i tre krige, hvoraf den ene er Kejserkrigen (1625-1629), der betegner den danske deltagelse i Trediveårskrigen. Krigene kommer til at ændre Danmarks position, for efter et stort nederlag er grunden lagt til, at Danmark mister sin position som førende nation i Østersøområdet. Krigen er et resultat af konflikter mellem fyrster, der støtter enten katolicisme eller protestantisme. Dermed bliver den indirekte et udtryk for kampen mellem reformation og modreformation.

'Christian 4. på Trefoldigheden'. Historiemaleri af Wilhelm Marstrand fra 1865. Billedet forestiller Christian 4. på krigsskibet Trefoldigheden d. 1. juli 1644, hvor han mistede synet på sit venstre øje. Foto: Kjeld Olesen. Scanpix.

Reformation og tekstkritik

Renæssancen omfatter to markante nye strømninger, der sætter sig spor i både litteratur og tænkning. Det er for det første renæssancens filosofiske og videnskabelige opgør med middelalderens forståelse af liv og lærdom, og for det andet reformationens opgør med den katolske kirkes lære. Reformation og renæssance har et individualistisk menneskesyn og en kritisk tilgang i arbejdet med tekster til fælles. Dansk kultur i perioden ca. 1500-1650 er påvirket af de nye forestillinger, og humanisme, tekstkritik og protestantisme får også afgørende indflydelse på litteraturen. De første spæde tegn herpå opstår i første halvdel af 1500-tallet, bl.a. med forlægger og forfatter Christiern Pedersens (ca. 1480-1554) udgivelse af Saxos Danernes bedrifter på dansk i 1514, reformationen i 1536 og Christian 3.s danske bibel i 1550.  Udbredelsen af reformationens skrifter bliver også hjulpet frem af tyskeren Johann Gutenbergs (1400-1468) opfindelse af bogtrykkerkunsten.

Gutenberg opfinder i midten af 1400-tallet trykpressen med bevægelige typer. Det muliggør massefremstilling af bøger, og gør bogen til det første massemedie. Foto: Gyldendal.

Tro og viden

Renæssance betyder genfødsel. Perioden kaldes sådan, fordi tænkere og kunstnere genoptager de klassiske antikke idealer for videnskab og kunst og forsøger at genføde denne storhedstid. Det betyder, at den katolske kirke, som ellers havde monopol på viden og lærdom i middelalderen, bliver udfordret af nye tanker. Renæssancens videnskab og opdagelser kommer til at revolutionere tilværelsen for europæerne, fordi nye verdensdele og verdensbilleder opdages. Ofte siger man, at verden blev moderne i denne periode, og den markerer da også overgangen til en individualistisk og videnskabelig forståelse af tilværelsen, der fører til, at de nyoprettede universiteter rundt om i Europa overtager klostrenes rolle som forvaltere af lærdom og videnskab. I Danmark er Tycho Brahe (1546-1601) et typisk dannet renæssancemenneske, fordi han beskæftiger sig med både astronomi og litteratur.

Uranienborgs murkvadrant fra 1582 var et af Tycho Brahes vigtigste sigteinstrumenter. Den var af massiv messing og havde en radius på ca. to meter. Gyldendal.

Borgerskab og bykultur og den europæiske arv

Antikkens klassiske stil bliver genindført i kunsten, der både bygger på antikke idealer og videnskabelige beregninger. Michelangelo (1475-1564) og Leonardo da Vinci (1452-1519) er nogle af renæssancens største kunstnere, og de er med til at give det nordlige Italien, som er renæssancens vugge, et helt nyt udtryk. De norditalienske paladser og kunstværker illustrerer borgerskabets nye rolle og økonomiske formåen, for det er primært denne samfundsgruppe, der fornyer bykulturen med den nye renæssancestil. Også i Danmark kommer nye kunstneriske strømninger til at præge kulturlivet. Det er primært i Christian 4.s regeringstid (1588-1648), hvor særligt København undergår en forvandling, ikke mindst med byggeriet af bygninger som Børsen, Rosenborg Slot, Trinitatis Kirke og Rundetårn.

Michelangelos 'Adams skabelse' fra Det Sixtiske Kapels loftmaleri er et af periodens mest kendte kunstværker. Foto: Gyldendal. 

Litterære temaer

Periodens europæiske litteratur handler ofte om det enkelte menneskes hverdagsliv og muligheder. Det ses for eksempel i italieneren Giovanni Boccaccios (1313-1375) Dekameron fra ca. 1350, et tidligt renæssanceværk, der består af 100 noveller, som bl.a. handler om kærlighed og erotik. Også englænderen William Shakespeares (1564-1616) nyskabende renæssancedramaer som Hamlet (1603) skildrer borgerlige og adelige individers længsler, lidenskaber og kampe. Den danske renæssancelitteratur er hovedsagelig reformationslitteratur.

Illustration til Boccaccios 'Dekameron' fra 1353. Illustrationen knytter sig til en historie, der handler om en flok mennesker, der flygter fra pesten og lever i en park. Hver dag vælger de en ny konge og dronning. Foto: Scanpix.
LITTERATURENS PERIODER –
2. UDGAVE

Af Knud Michelsen og Berit Riis Langdahl, 2005
RENÆSSANCEN
Christian 4. på Trefoldigheden
"Christian 4. på Trefoldigheden." Historiemaleri af Wilhelm Marstrand fra 1865. Billedet forestiller Christian 4. på krigsskibet Trefoldigheden d. 1. juli 1644, hvor han mistede synet på sit venstre øje. Foto: Kjeld Olesen. Scanpix.