Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Om perioden:
Barokken (1650-1720)

Barokken

Barokken er egentlig en kunsthistorisk periode, der strækker sig over hele 1600-tallet og et stykke op i 1700-tallet. Man mener, at det franske ord ’baroque’ betyder ’uregelmæssig perle’. Betegnelsen var, da den oprindeligt blev anvendt i slutningen af perioden, nedsættende. I dag burger man også ordet som adjektiv, når noget er bizart eller mærkeligt: ’det var en barok oplevelse’. I kunsthistorisk forstand hentydes der dog til en samlet tendens til stærke, dramatiske effekter. Vanitassymbolet og det kontrastrige forhold mellem lys og skygge er de helt typiske baroktræk. Barokkunsten blev i arkitektur, kunst og digtning brugt som magtsymbol. Kirke- og kongemagten viste sin overlegenhed gennem de fantastiske og voldsomme værker.

Barokken i dansk litteratur

I dansk litteraturhistorie indledes barokken med Anders Arrebos (1587-1637) oversættelse af Davis salmer i 1623. Kingo er den kanoniserede repræsentant for perioden, der afsluttes med Holbergs indtræden på scenen. Perioden regnes for afsluttet i 1720.



Barokarkitektur har mange af de samme træk som litteraturen. Det er svungne, svulstige former med smukke, detaljerede ornamenter overalt. Arkitekturen havde efter renæssancen opnået evnen til at realisere selv de mest omfattende drømme og gigantiske katedraler som Peterskirken, der blev bygget til ære for Gud. På udsnittet her ses typiske former som ovalen, de klassiske søjler helt tæt til gavlen og de perfekte foldekast i englenes dragter.
© Polfoto

Det ældre enevælde

Fra 1660 hersker det, man kalder ’det ældre enevælde’. Enevældet dækker over det absolutistiske kongevælde, der dækker over kongens uindskrænkede magt som lovgivende, dømmende og udøvende. Adelen, der tidligere havde haft magt, blev med enevældet sat uden for direkte indflydelse. Kongen stod dog stærkest med en tæt relation til både kirken og adelen. Kunstnere og digtere i samtiden hyldede kongens position og styrke.