Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Om perioden:
Oldtiden (0-1050)


Leif den lykkelige menes at være født omkring år 960 på Island. Han var søn af Erik den Røde og drog på togter, hvor han blandt andet gik i land i Nordamerika - 500 år før Columbus. 
© Dansk Fotoformidling

DANMARK I OLDTIDEN 

Riget Danmark, som vi kender det i dag, er ikke det samme som Danmark i oldtiden. Det Danmark, vi kender og højtideligholder ved enhver mulig lejlighed, opstod først i 1800-tallet. Oldtidens udgave var et stort område, der svingede i udbredelse og i perioder inkluderede Norge og Sverige, men var samlet i form af sproget. Grundlæggende talte og skrev man et fælles forståeligt sprog, der kan kaldes ’den danske tunge’.

Vikingetiden

Den nordiske oldtid er stort set samme periode som det, vi kalder vikingetiden. Vikingetidens tidsramme er defineret af angrebet på Lindisfarne i England i 793 og afsluttes i midten af det 11. århundrede. Den nordiske oldtid er et bredt begreb, der dækker samfundet og kulturen og ikke knytter sig til vikingernes erobringer og togter. Ordet viking betyder netop sørøver.

Runer

Fra selve sagatiden findes ikke overleverede litterære tekster, men vi har runeinskriptioner på sten helt tilbage til vor tidsregnings begyndelse. Runealfabetet havde i sin oprindelige form 24 tegn, der tilsammen skabte et alfabet. Det mest kendte eksempel på runeinskriptioner i Danmark er Jellingestenene, der fortæller om Harald, der samlede og kristnede Danmark.

Harald Hårfager

Harald Hårfager var konge af Norge og døde ca. 931. Han var dermed regent i netop den periode, der kaldes landnamstiden, hvor Island blev beboet. Mange norske stormænd var presset af skatter og utilfredse med undertrykkelsen. De valgte derfor at bosætte sig først i Skotland og Irland og senere på Island, da øen blev kendt.

Landnamstiden

Landnamstiden dækker over den periode, hvor Island blev bosat og befolket: 870-930. Ordet betyder ’at namme land’, altså at tage land i besiddelse. De kommende islændinge sejlede fra Norge mod ’den grønne ø’ på en færd, der har krævet mandsmod og risikovilje. Sejladsen til Island var en færd på over 1.000 km.

Sturlungertiden

Efter sagatiden kom en periode under betegnelsen ’Sturlungertiden’. Den er opkaldt efter den dominerende Sturlungeslægt, der havde vokset sig til at blive stærkest. Samfundets interne orden og balance brød sammen, hvilket resulterede i konstante stridigheder og opgør. Det islandske samfund kom derfor ind under det norske kongestyre i 1264.


Digtene om Gilgamesh er nedfældet på store stentavler. © Polfoto