Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Lone Aburas (f. 1979)

Foto: Kristine Kiilerich, Scanpix

Troværdige stereotyper

I debutromanen Føtexsøen (2009) portrætterer Lone Aburas almindelige mennesker fra den lavere middelklasse på en så karikeret måde, at de bliver stereotyper. Det indholdsmæssige projekt er at ramme typerne, og relationerne mellem disse, på kornet i en sådan grad, at læseren kan ”genkende” dem og får øje på det absurde og komiske. En mængde temaer i nutidens samfund sættes på den måde i relief – fx multikulturalisme og unge drømme om selvrealisering.

En leg med det biografiske og med fortælleren

Hovedpersonen i Føtexsøen hedder Lene – ikke Lone som forfatterinden – men opvæksten i Høje Taastrup, den halvt egyptiske afstamning, afslagene fra forfatterskolen og arbejdet i Føtex har de to i øvrigt til fælles. Der leges altså med selvbiografien og forholdet mellem fakta og fiktion.

Den ikke så svære toer

I Den svære toer (2011) bliver fortælleren så eksplicit, at den demonstrerer for læseren, at der er tale om fiktion: der er fortællerkommentarer, læserhenvendelser og ligefrem en metatekstlig læsevejledning. Holdningen til det at skrive litteratur er meget uhøjtidelig og humoristisk, hvilket titlen også understreger. Legen med genrer og med mediet selv er postmoderne træk.

En sort roman – med iskold humor

Både titlen Politisk roman (2013) og forsidens grafiske udtryk – en rød knyttet næve – relaterer direkte til 1970’ernes politisk engagerede socialrealistiske romaner, men med et tvist. Ikke mindre alvorligt ment, men skrevet i en stærk ironisk og sarkastisk tone. Et opråb til den almindelige middelklasse, som har sit på det tørre, men hvor enhver form for idealisme enten fremtræder hyklerisk eller helt fraværende.

Det kommer til at ske

Aburas’ roman Det kommer til at ske (2016) er et samtidsportræt af en middelklassetilværelse, hvor humoren og satiren er væsentlige stiltræk – og en legen med autofiktionen, som læseren først sent opdager. Henry, romanens fortæller, følges fra folkeskolen til han bliver student. Han oplever et stort omsorgssvigt, ikke mindst efter hans psykisk syge mor begår selvmord, og faderen efterfølgende isolerer sig og til sidst helt forsvinder. At problemerne ikke kun er Henrys, men også mere almenmenneskelige og aktuelle underbygges af en tidstypisk skildring af forældre og psykologer og en miljøtegning, hvor adfærd og sprog er karakteristiske tidsmarkører.  På et tidspunkt skriver Henry dagbog om sit liv som en terapeutisk proces. Først til sidst i romanen kommer det frem, at Henry debuterer som forfatter til en autofiktiv roman, hvilket får hele historien til at skifte karakter. Kan vi nu stole på historien om Henrys skoleår? Det bliver en art metalitteratur, hvor autofiktionen som genre bliver sat til debat. Lone Aburas sagde selv i et interview i forbindelse med udgivelsen ”Den er en lille hævn over autofiktionen som tidens trendy genre, især brugbar, hvis man har haft en dårlig barndom i et socialt belastet miljø.”

Regnskabets time – agiterende litteratur

Aburas har med sin 5. bog markeret en milepæl i forfatterskabet. Bogen er genrebestemt som agit-prop. En sovjetisk betegnelse for agiterende propaganda. Den sovjetiske agit-prop var en kulturrevolutionær genre. Det er et jeg der taler (Regnskabets time) (2017) er derfor både agiterende og propaganderende i indhold, sprog og form.

Bogen forløber som en lang monolog, hvor jeg’et taler til et ”du” og et ”I”. Med langdigtets energi og tempo drives prosaen fremad som talestrøm. Teksten er båret af vrede over racisme i Danmark, baseret på erindringer fra jeg’ets opvækst, samt den politiske virkelighed anno 2017 med bådflygtninge og fortsat strammere udlændingepolitik. I denne bog møder læseren Aburas’ karakteristiske sans for satire og præcist spiddende humør, men modsat tidligere bøger som Politisk Roman (2013) er Det er et jeg der taler (Regnskabets time) ikke båret af ironi i samme grad. I denne bog brænder en anden politisk inderlighed og vrede ud gennem jeg’et. Bogen er samtidig opmærksom på jeg’ets privilegier både som forfatter og dansk statsborger, og Aburas giver dermed også sin egen position en kritisk lussing. Bogen henvender sig til sin læser med opfordringer til bevidstgørelse og politisk aktivisme.


   

OM FORFATTEREN
FØTEXSØEN (UDDRAG)
POLITISK ROMAN (UDDRAG)
DET KOMMER TIL AT SKE (UDDRAG)
DET ER ET JEG DER TALER (UDDRAG)