Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Sara Omar (f. 1986)


Foto: Sille Veilmark / Dagbladet Information / Ritzau Scanpix

Sara Omar er født i Kurdistan, i det nordlige Irak, men kom til Danmark i 2001. Både i sin debut Dødevaskeren fra 2017 og siden med ikke-fiktive tekster i medierne skriver Omar om kvindeundertrykkelse særligt i konservative muslimske miljøer. Debuten har skabt stor debat om islam.  For Dødevaskeren modtog Omar Ekstra Bladets hæderspris ”Årets Victorpris” i 2017. Både bogen og Omars engagement vidner om en modig forfatter, der tør tale om nogle af de sværeste og mest omstridte emner. Den eksplosive debat omkring Omar og hendes bog har betydet, at hun siden debuten har levet under politibeskyttelse.

Et uønsket barns bekendelser

Dødevaskeren (2017) er en roman, der handler om den lille pige Frmesk’s opvækst i et krigshærget Irak i 1980’erne. Frmesk’s far ville hellere have haft en dreng, og hendes mor må beskytte Frmesk mod hans konstante trussel. Truslen kommer dog ikke kun fra faren, men særligt også fra onklen, der er imam. Derfor beslutter moren, at Frmesk skal vokse op hos sine bedsteforældre. Bedstemoren er dødevasker, hun vasker lig af kvinder, som er faldet i unåde. Bedstefaren er en lærd Sufi og tidligere oberst i hæren. Hos dem vokser Frmesk op med tolerance og kærlighed, men samfundet omkring dem er så gennemsyret af skam, af misbilligelse og vold mod kvinder, at det ufravigeligt trænger ind på Frmesk og truer også hende på livet.

Romanen bevæger sig via flashbacks mellem erindringerne fra barndommen og en nutid, hvor Frmesk sidder på et dansk hospital. På hospitalet møder hun en anden ung kurdisk pige, den lægestuderende Darya, som bliver tyranniseret af sin far. I samtalen mellem de to trækker Dødevaskeren en forbindelse mellem den undertrykkelse, Frmesk må flygte fra i Irak, og den undertrykkelse, Darya stadig oplever i Danmark. 

Bogen slutter med, at Frmesk skriver et brev til Darya, hvor hun opfordrer hende til at løsrive sig fra faren og kæmpe for sin frihed. Bogen er et barsk vidnesbyrd om religiøs undertrykkelse af kvinder. Omar har flere gange fremlagt, at bogen er personlig, men hun har ikke selv kaldt den autofiktiv. At der er mange faktuelle sammenfald mellem Frmesk og Omar har gjort, at det autofiktive fortsat er til diskussion. 

Kampen mod undertrykkelse

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Dødevaskeren er litteratur i tæt kontakt med virkeligheden. Bogens behandling af et pigeliv i en stærk troende muslimsk kultur har pustet ild i en voldsom debat om islam i Danmark. Omar har i flere omgange deltaget i debatten for at nuancere, at hun med Dødevaskeren ikke vil tegne et sort/hvidt billede af muslimer. Bogen er i Omars egen optik snarere et eksempel på, hvor farlig undertrykkelse og social kontrol kan blive for muslimske samfund. I sine debatindlæg beskriver hun, hvordan hun arbejder for at give muslimske kvinder taleret.  

Omar har udtalt: ”Jeg taler ikke om de mange muslimer, som lever liv, hvor de tager afstand fra kvindeundertrykkende normer. Jeg taler om og til de muslimer, som er bange for forandring. Som lever ude i parallelsamfundene, og som lever efter de vers i Koranen, der er kvindeundertrykkende.”

OM FORFATTEREN
FOKUSSPØRGSMÅL
KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG D. 8. MARTS