Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Christel Wiinblad (f. 1980)

Foto: Scanpix

Christel Wiinblad (f. 1980)
”Det nedbrydende er potentielt set også opbyggende. Det har været den opgave, jeg satte mig på med de tre romaner. Det interesserer mig, selvom det er et skarpt sted at stå, men det er for mig at se et sandt sted og et nødvendigt sted at stå, og med det mener jeg: Hvem ved, hvad der skal til for at nedbryde eller opløse, gennemskue og tilgive de mønstre, der findes i et menneske, således at det kan være til i kærlighed og som helt sig selv? Det betyder ikke, at det nedbrydende i sig selv er godt, blot at der kunne findes en mening. Det er den vej, de tre bøger går på, det er deres håb, og det er deres tro."(Christel Wiinblad, 2017).

Forfatterskabet
Det er voldsomt stof lyrikeren og prosaisten Christel Wiinblad tager fat på i sit forfatterskab, hvor sorg, tab, afmagt, incest, masochisme og identitetstab er væsentlige temaer, og kærlighed og lidelse er forbundne størrelser.
Christel Wiinblad er optaget af sammenhængen mellem tema, krop og sprog. I prosaværkerne er der en tydelig markering og variation af maskuline og feminine udtryksformer som en afspejling af kroppen og det ubevidste. Fokus er et menneskes psykiske tilstand, mere end handlingsforløb og plot. Det handler om at undersøge magt og afmagt, rationel fornuft og instinktiv visdom om et menneskes vej.

Min lillebror – en digtsamling, der gav genlyd  
Udgangspunktet for hendes gennembrud som digter var fortvivlelsen og afmagten over et af hendes lillebrors selvmordsforsøg. I digtsamlingen Min lillebror – en morgen i himlen, i hvert fald i det grønne (2008) tæller hun i syv digte ned til dette selvmordsforsøg. Digtene viser et symbiotisk forhold til broren, skildret som et intenst tanke-flow i en blanding af nutid, fremtid og tilbageblik helt ned i de enkelte digte, f.eks. fra 13. januar 2006, hvor jeget befinder sig på Vesterbrogade i København:

”… og lige før / troede jeg, fodsporene, / jeg her sopper og glider rundt i, / var min lillebrors, men han er jo hjemme på Fyn, / og han går heller aldrig med cowboystøvler, og lige nu / er der præcis et halvt år til, at han bliver lagt / i en seng med den hvide stues / blide tryk omkring sig … ”

Bogen undersøger således, hvad er et nu? Hvad er et her? Hvad er en begivenhed? Og hvor findes grænserne i en kærlighed, der er grænseløs?

Den tætte sammenhæng mellem fiktion og eget liv var utvetydig, ikke mindst fordi Christel Wiinblad åbent havde fortalt om lillebroren i DR2-programmet ”Den 11. time”. En oplæsning af de endnu utrykte digte og det, at broren også deltog i programmet både i samtalen og med sin musik, gjorde et så voldsomt indtryk, at udsendelsen blev et tilløbsstykke på YouTube, og digtsamlingen berømt endnu inden udgivelsen.  

2008 og 2011 – fra autofiktion til fiktion
2008 er også året, hvor Christel Wiinblad har afgang fra Forfatterskolen og debuterer med digtsamlingen 49 forelskelser. Portrætdigte. I 2011 bliver hun cand.mag. i dansk og etnologi og udgiver både romanen Prolog og digtsamlingen Det ligner en sorg. Begge bøger er et skift væk fra en akut autofiktiv skrift til et mere almengyldigt perspektiv.

Identitetstab
Trilogien Prolog (2011), Ingen åbner (2012) og De elskende (2014) er romaner, der tager fat i tabuiserede og destruktive tematikker. Fællestræk er identitetstab, driften mod undergang og ødelæggende kærlighed, men nedbrydningen synes netop også at give håb om nyt liv og nye erkendelser. I al fald slutter alle tre romaner med en sprække af lys.

Prolog er en historie om overgreb og svigt – en lille pige bliver misbrugt af sin far, og vi følger hende – og familien – til hun er midt i tyverne. Romanen er optaget af, hvad overgreb og svigt gør ved personligheden og ved kroppen.

”Dybere og dybere synker hun ned i ritualerne. De sidder godt fast nu, og benene er igen i fuld gang med at traske hende gennem den transparente, høje tunnel af oktober og eftermiddag.”

Ingen åbner med undertitlen ”Passionsspil” er en selvstændig fortsættelse af Prolog. En ung kvinde har svært ved at finde retningen i sit liv efter en søsters selvmord. I denne livskrise møder hun en mand, der i kærlighedens navn langsomt nedbryder og forvirrer hende både fysisk og psykisk

Dette tema udfoldes i endnu voldsommere grad i De elskende, med undertitlen ”et sammenstød”, hvor underkastelse og dominans bliver realiteten for en kvinde, der i drømmen om at have mødt den store kærlighed mister enhver selvopholdelsesdrift. ”Vi skrives helt ind i kvindens forsøg på at overbevise sig selv om, at hun nu befinder sig midt i den store og altomstyrtende kærlighed, hun har længtes efter, og som tager skikkelse af en lysende smuk sadist, der piner hende på krop og sjæl med det budskab, at pinen er en slags renselse, et brud med borgerlighedens lænker, en afsked med det gamle menneske”, som en anmelder skrev. 

På rejse gennem sommeren
Mellem de to sidste romaner udgiver Christel Wiinblad digtsamlingen Sommerlys i 2013, som hun får Morten Nielsens Mindelegat for. Bogen er en lille rejsebog i fem etaper, der skildrer en hengivelse til og en indskrivelse i verdens skønhed, helende kraft og lys: "Det er en admiral, der sidder og kysser på jorden. Den må elske den”. Indledningsdigtet og et uddrag fra Min lillebror er med i Jørgen Leths dokumentarfilm Lyrikporten – 28 danske digtere fra 2015.


   

OM FORFATTEREN
DE HJERTEFORMEDE CHOKOLADER
Den røde strikkjole (uddrag)
DET ER EN ADMIRAL, DER SIDDER
LYRIKPORTEN