Noveller er typisk korte og koncentrerede fortællinger med et enkelt handlingsforløb og få personer. Det kan måske lyde, som om arbejdet er gjort for os: hurtigt læst, ikke for meget at holde styr på og et tema, der ikke er til at gå fejl af. Men det fantastiske ved noveller er, at de på én gang er overskuelige og samtidig forlanger af os, at vi deltager aktivt, når vi læser.
Det er sjovt, og det er krævende. Tit bliver vi kastet direkte ind i handlingen ved novellens begyndelse, og vi efterlades til sidst i novellen med en åben slutning uden svar. Modsat romanen giver novellen os ikke en række bagvedliggende årsager eller forklaringer. Dem må vi selv finde eller skabe, mens vi læser.
Noget af det, noveller kan, er at zoome ind på det vigtige i vores tilværelse. Det, som er centralt i alle menneskers liv, ligegyldigt hvilken tid vi lever i, for eksempel:
⇒