Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

VÆBNET MED ORD & VINGER

– et forløb om Michael Strunges tid og digtning med udgangspunkt i portrætfilmen Væbnet med Ord & Vinger af Torben Skjødt Jensen

Af Henrik Poulsen


Om dokumentarfilmen Væbnet med Ord & Vinger
 
Dokumentarfilmen kan ses i biografen fra d. 11. januar. Bestil en klasseforevisning i din lokale biograf.
 
Fra d. 1. september 2018 kan filmen også ses på filmcentralen.dk
 
Der er I dette forløb anvendt nedenstående filmklip fra filmen Væbnet med Ord & Vinger:
Trailer
Bazar
Berlin, mit hoved
Den hæslige by
Strunge citerer digtet: Lever og dør i en by der er syg
Natmaskinen

    Om forløbet

    Torben Skjødt Jensens portrætfilm om Michael StrungeVæbnet med Ord & Vinger (2018) – rummer mange muligheder for danskfaglige vinkler. I dette forløb er tilrettelagt et introduktionsmodul og tre spor: 

    1. Væbnet med vinger – Michael Strunges lyriske univers
      Michael Strunge (1958-1886) er en af vores mest betydningsfulde digtere i moderne tid – til trods for det korte liv, han fik. Mange af hans digte er allerede nyklassikere, og forløbet giver mulighed for at arbejde i dybden med et mindre udvalg.

    2. Det blå rum – Det lyriske nybrud i 1980’erne 
      Temaet om 80’er-lyrikken er tilrettelagt som periodelæsning. Strunge var en af hovedskikkelserne, men også andre digtere som Søren Ulrik Thomsen, Pia Tafdrup. F.P. Jac og Bo Green Jensen tegnede det lyriske gennembrud. Denne del af forløbet vil have fokus på det kultur- og litteraturhistoriske aspekt.

    3. Michael Strunge medieret – Den litterære portrætfilm 
      Filmen i sig selv er et studie værd. Den bygger sin dokumentariske skildring af digteren op gennem vidneudsagn og arkivmateriale, men også dramatiserede oplæsninger af Strunges digte, og den fortæller sit stof i en stil, der både svinger med Strunges liv og lyrik og med Skjødt Jensens andre portrætfilm.

    De tre spor skal ikke nødvendigvis læses i forlængelse af hinanden. Det er endda muligt at vælge fra eller udsætte, hvis tiden er knap. Introduktionen Væbnet med Ord & Vinger danner udgangspunkt for alle tre sporarbejder.


    Illustration: Martin Basset