Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Barokken
(1650-1720)

Barokken

Enevældens tidsalder

Absolutisme er en styreform, som giver kongen enevældig magt. I Danmark bliver enevælden indført i 1660, og den nye styreform bliver bekræftet med Kongeloven (1665), der stadfæster, at kongen har enevældig magt, og at tronen nu er arvelig. De enevældige herskere iscenesætter deres magt med pragtbyggerier og hofarrangementer, som viser deres rigdom. Mest kendt er solkongen Ludvig 14,. der lever et overdådigt liv på Versaillesslottet i Frankrig og dermed manifesterer sin magt som konge af Guds nåde. En vigtig enevoldskonge i Danmark er Christian 5., som bliver kronet i Frederiksborg Slotskirke i 1671 ved et pragtarrangement, der understreger hans magt og styrke.

Enevælden og barokken

Nogenlunde samtidig med enevældens indførelse kommer barokken som stilart i arkitektur, billedkunst og litteratur til Danmark. Barokken er en overdådig og svulmende stil, og derfor er den også oplagt for herskerne at bruge i deres selviscenesættelse. Den italienske digter Giambattista Marino (1569-1625) indfanger stilen i formuleringen ”Forundring er poetens mål”, en formulering, som er blevet kaldt for barokkens program. Barokkens udtryk er nemlig kunstfærdigt og overvældende og kan bestemt vække forundring for beskueren eller læseren gennem sine store kontraster og paradoksale billeder. I sin mest svulstige variant kaldes barokken ofte for marinisme efter Marino.

San Carlino i Rom er et eksempel på barokkens arkitektur. Foto: Elio Lombardo/AGE/Scanpix.

I Guds og kongens tjeneste

Den danske digter Thomas Kingo (1634-1703) henvender sig direkte til Christian 5. i indledningen til sit salmeværk Aandelige Siunge-Koors Første Part (1674). ”Maa det behage Eders Kongl. Maytz som tilforne i saa stoor Naade haver optaged nogle faa af mine forige Riim-skrifter, at vende fremdelis et naadigt Øye til dette mit ringe arbeyde…”, skriver han. Når Kingo skriver salmer og stiler dem til kongen, viser det, at netop Gud og kongemagt udgør de to vigtigste omdrejningspunkter i hans forfatterskab. Digteren skriver for at understøtte autoriteterne. Selv om det er Kingo, der er kendt som enevældens digter, er der også andre skribenter, som arbejder for det enevældige styre. Det gælder bl.a. Anders Bording (1619-1677), der udgiver Den danske Mercurius (1666-1677). Det er en avis på vers, der udkommer månedligt og omtaler forskellige begivenheder som f.eks. Frederik 3.s død i 1670.

Forside til 'Den Danske Mercurius' for den 1. april 1675. Foto: Gyldendal.

Barokkens tænkning

Periodens filosofi og videnskab er på en gang præget af tradition og fornyelse. Det er i barokken, at naturvidenskaben får sit egentlige gennembrud, bl.a. med den engelske naturvidenskabsmand Isaac Newtons (1642-1727) opdagelse af tyngdekraften. Hos en anden tænker, franskmanden Blaise Pascal (1623-1662), kombineres matematiske refleksioner med religiøse ræsonnementer, der sætter troen over fornuften. Denne dobbelthed bekræfter tidens dualistiske verdensbillede, der modstiller himmel og jord og dermed fastholder et kristent grundsyn på tilværelsen. I Danmark ses tilsvarende modsætninger forenet i skikkelsen Niels Stensen (1638-1686), som både laver anatomiske studier og bliver biskop.

Kunstneren Robert Hannahs maleri af Isaac Newton. Det var efter sigende et faldende æble, der gav Newton ideen til hans teori om den universelle gravitation. Foto: Bridgeman Art Library/Scanpix.

Religiøs og verdslig digtning

Barokkens litteratur rummer både religiøse salmer og verdslige tekster som hyldestdigte til enevoldskongen. Der er dog også andre verdslige tekster. Det gælder bl.a. Jammers Minde (1674), som bliver skrevet af Leonora Christina (1621-1698), datter af Christian 4. og Kirstine Munk. I værket beskriver hun sit 22 år lange fangenskab i Blåtårn, hvor hun sidder, fordi hun er anklaget for forræderi. Værket er ikke en religiøs tekst, men alligevel trækker Leonora Christine på religiøse referencer, idet hun bruger Job-skikkelsen fra Det Gamle Testamente som billede på sine prøvelser under fangenskabet.

'Leonora Christina i Blåtårn' 1891. Malet af Kristian Zahrtmann. Foto: Torben Åndahl/Scanpix.

Magt, tro og kærlighed

Tro, magt og kærlighed er centrale temaer i periodens litteratur, og som en logisk konsekvens heraf er de mest udbredte genrer salmer, hyldestdigte og hyrdedigte. Mens de to førstnævnte genrer priser autoriteterne, giver hyrdedigtningen en almenmenneskelig, genkendelig og ofte erotisk præget skildring af kærligheden. Denne genre har en parallel i billedkunsten.

Typisk illustration til hyrdedigtningen. Foto: Det Kongelige Bibliotek/Gyldendal.
LITTERATURENS PERIODER –
2. UDGAVE

Af Knud Michelsen og Berit Riis Langdahl, 2005
BAROKKEN
San Carlino
San Carlino i Rom er et eksempel på barokkens arkitektur. Foto: Elio Lombardo/AGE/Scanpix.