Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Ideologiernes sammenstød
(1914-1945)

Ideologiernes sammenstød

Globale konflikter og kriser

Fra 1914 bliver det tydeligt, at verden er blevet global. Det ses i 1. Verdenskrig (1914-1918) og 2. Verdenskrig (1939-1945), der afgrænser perioden og involverer store dele af verden. Også Folkeforbundet, som stiftes efter krigen på initiativ af den amerikanske præsident Woodrow Wilson, viser, at verden er blevet mere global. Det bliver dog særligt tydeligt i 1930’erne, hvor en global økonomisk krise følger efter krakket på Wall Street i New York i 1929 og afslutter 1920’ernes optur.

Britisk skyttegrav under 1. Verdenskrig. Foto: Gyldendal.

Ideologier og styreformer

Politisk set er mellemkrigstiden præget af modsætningen imellem demokrati og diktatur. Det kommer bl.a. til udtryk i Den Spanske Borgerkrig (1936-1939), hvor mange venstreorienterede idealister fra hele Europa deltager i kampen mod fascismen, heriblandt den danske digter Gustaf Munch-Petersen (1912-1938), der falder i borgerkrigen. Den Spanske Borgerkrig kan ses som en optakt til 2. Verdenskrig. Modsætningsforholdet imellem fascisme og mere demokratiske ideologier varsler den militære og ideologiske konflikt, som udspiller sig under 2. Verdenskrig, hvor de allierede magter bl.a. kæmper imod de fascistiske styrer i Tyskland og Italien. Det er dog ikke kun militært og politisk, at de fascistiske idéer vækker voldsomme modreaktioner. Også i tidens kulturliv angribes de, og deres modstandere  er kendetegnet ved et humanistisk og til tider marxistisk funderet værdigrundlag. Det ses i Danmark f.eks. i forfatteren Otto Gelsteds (1888-1968) antinazistiske artikel Er humanismen død? (1937), hvor han i kulturradikalismens revolutionære ånd kritiserer nazismen.

Plakat for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderpartis (DNSAP), landsstævne i Slagelse 11.-12. juni 1938. Foto: Gyldendal.

Tidens tænkere

Periodens omfattende interesse for individ og eksistens afspejles i tidens filosofi, som det f.eks. ses i Martin Heideggers (1889-1976) eksistensfilosofi og Ludwig Wittgensteins (1889-1951) sprogfilosofi. Blandt meget andet er de som mange andre filosoffer og intellektuelle med til at rejse en kritik af nazismen, og deres synspunkter støttes af markante kritikere fra Tyskland, nemlig de store tænkere Theodor W. Adorno (1903-1969) og Hannah Arendt (1906-1975).

Theodor Adorno var blandt de førende intellektuelle, der kritiserede nazismen. Han var med til at grundlægge Frankfurterskolen. Foto: Gyldendal.

Fra modernisme til politisering af litteraturen

En markant kulturel tendens i mellemkrigstiden er 1920’ernes blomstrende kulturliv. Det kommer bl.a. til udtryk i jazz- og filmkulturen, som opstår i USA’s brølende tyvere. En mindre folkelig og mere avantgardistisk æstetisk tendens ses i tidens modernistiske kunst og litteratur, der finder bemærkelsesmæssige nye udtryk i ekspressionisme og surrealisme. I 1930’erne bliver litteratur, kunst og arkitektur mere politisk i sit budskab. I Danmark udmønter det sig i socialrealistisk litteratur og kulturradikal debat. De har det til fælles, at de er inspireret af marxismen og derfor udtrykker venstreradikale synspunkter, som bliver en modpol til tidens højreradikale kræfter.

Josephine Baker både forundrede og forargede den vestlige verden med sin vilde og udfordrende dans. Foto: Tage Christensen/Gyldendal.
LITTERATURENS PERIODER –
2. UDGAVE

Af Knud Michelsen og Berit Riis Langdahl, 2005
Ideologiernes sammenstød
Skyttegrav
Britisk skyttegrav under 1. Verdenskrig. Foto: Gyldendal.