Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Industrialismen
(1870-1914)/
(Det moderne gennembrud 1870-1890)

Industrialismen

Samfundsmæssige forandringer

I 1700-tallet begynder industrialiseringen i England. Den breder sig i løbet af 1800-tallet til resten af den vestlige verden og kulminerer i perioden 1870-1914. Derfor kan denne tid kaldes for industrialismen. En af dens følger er en omfattende urbanisering, der skaber en ny og mere sammensat storbykultur med store sociale skel imellem storkapitalen og industriarbejderne. Det fører til en social kamp og dannelsen af arbejderbevægelse og socialdemokratier, som bygger på Karl Marx’ teori om klassekamp. De kæmper for arbejdernes holdninger. Det er dog ikke kun arbejdere, men også kvinder, der kæmper for lige rettigheder i tiden. Kvindeorganisationer får efterhånden en markant stemme i offentligheden, og i Danmark f.eks. er kvindebevægelsen afgørende for, at kvinder får stemmeret til Rigsdagen i 1915. Perioden er altså både præget af økonomiske, sociale og politiske omvæltninger.

Slaget på Fælleden. Husarer til hest og politi med knipler angriber arbjedere under et møde på Nørre Fælled (Fælledparken) i 1872. Det var lederen af socialistpartiet, Louis Pio, der havde indkaldt til mødet for at skaffe penge til murene, der ikke fik løn mens de strejkede. Foto: Gyldendal.

Imperialisme

Industrialiseringen skaber enorm vækst og økonomisk formåen i de industrialiserede lande, der bl.a. udnytter den stærke position til en imperialistisk fremfærd i andre dele af verden for at skaffe råvarer og fastholde den globale førerposition. Imperialismen får stor betydning for styrkeforholdene i verden og også den negative konsekvens, at den er med til at skabe de spændinger, der fører til 1. Verdenskrig (1914-1918).

Maleri af slaver på den danske koloni St. Croix. Foto: Gyldendal.

Fremskridt og teknologi

Industrialiseringen er et resultat af en række videnskabelige opfindelser, som giver mulighed for at effektivisere og rationalisere produktionen af varer. Det gælder bl.a. dampmaskinen. Det videnskabelige gennembrud, der finder sted i tiden, omfatter alle videnskaber. Tidens videnskab er præget af positivisme og en empirisk og kritisk-analytisk metode. Det naturvidenskabelige gennembrud er medvirkende årsag til, at perioden rent åndshistorisk rummer et opgør med kristendommens metafysiske tilværelsesforståelse og fører til en sekularisering af den moderne verden.

Tegning af en af James Watts første versioner af dampmaskinen. Foto: Gyldendal.

Modernitetens grundvilkår

Det er ikke de storpolitiske forhold i tiden, der påvirker almindelige mennesker mest, men tidens kulturelle forandringer. Særligt to tænkere får betydning for forståelsen af livet i moderniteten. Det er psykoanalytikeren Sigmund Freud (1856-1939) og filosoffen Friedrich Nietzsche (1844-1900), som sætter ord på de eksistentielle og psykologiske vanskeligheder, den moderne tilværelse byder individet. Livet i moderniteten er præget af værditab, og ældre perioders tryghed er afløst af usikkerhed og angst. Derfor er fremmedgørelse en grundtilstand i det moderne liv. Samtidens forskellige tendenser afspejles i den tidligste moderne litteratur, som både rummer eksempler på skildringer af sociale skel og kønslig ulighed og på fremstillinger af individets skæbnesvangre, fremmedgjorte eksistens i moderniteten.

'Skriget' af Edvard Munch er et af de kendteste udtryk for den angst og nervøsitet den moderne tid fremkalder. Foto: Sidsel De Jong/Scanpix.
LITTERATURENS PERIODER –
2. UDGAVE

Af Knud Michelsen og Berit Riis Langdahl, 2005
INDUSTRIALISMEN
Slaget på Fælleden
Slaget på Fælleden. Husarer til hest og politi med knipler angriber arbjedere under et møde på Nørre Fælled (Fælledparken) i 1872. Det var lederen af socialistpartiet, Louis Pio, der havde indkaldt til mødet for at skaffe penge til murene, der ikke fik løn mens de strejkede. Foto: Gyldendal.