Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Romantikken
(1800-1870)

Romantikken

Nationalisme og demokrati

I perioden 1800-1870 gennemlever Danmark en række begivenheder, der får voldsomme konsekvenser for landet. Slaget på Reden i 1801, statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge i 1814 er tre nationale katastrofer, der fører til et udbredt ønske om at stå sammen om danske værdier som historie, sprog og kultur. Nationalismen blomstrer. Det nationale sætter et stærkt præg på kulturlivet og er fra ca. 1840 også synligt i det politiske liv, hvor den borgerlige politiske gruppe ”de nationalliberale” får stadigt større gennemslagskraft. Deres primære mål er dog afskaffelsen af enevælden, og deres kamp herfor kulminerer med Junigrundloven i 1849, der er det første tegn på demokrati i Danmark. Mod slutningen af perioden får den nationale selvforståelse et knæk, da Danmark taber til Bismarcks Preussen i 2. Slesvigske Krig (1864).

Slaget ved Dybbøl. Dansk skanse 3 ved Dybbøl - oprydning efter stormen. Foto: G. Junet, Hamburg 1964/Gyldendal.

Fra rationalisme til idealisme

Det er ikke kun de politiske grupperinger og den nye nationale bevidsthed, der afslører, at en ny periode er begyndt. Overgangen fra oplysningstidens rationalisme og fornuftsprægede litteratur til romantikkens følelsesladede og idealistiske digtning er udtryk for et markant litterært paradigmeskifte. Litteraturens fokus flytter fra videnskab, regler og fornuft til ånd, digterisk fri form og følelse. Mens oplysningstidens idéer var baseret på empirisk tænkning og konkrete undersøgelser af virkeligheden, er romantikken mere abstrakt og spekulativ.

Romantikkens følelsesfuldhed  kommer både til udtryk i litteratur og billedkunst. Ligesom de romantiske forfattere interesserer periodens malere sig for det skjulte og spekulative. 'Mountain Landscape with Rainbow' af C.D. Friedrich. Foto: akg-images/Scanpix. 

Digteren og centrallyrikken

Borgerskabets fokus på individ og dannelse kommer til udtryk i litteraturen. I takt med at denne gruppes indflydelse øges, løsrives digterens rolle nemlig fra magthaverne, og digterinstitutionen bliver en uafhængig instans. Næsten samtidig kan man iagttage, at der etableres en mere subjektiv kunstneridentitet, der kommer til udtryk som et centrallyrisk digterjeg i digtene.

Den romantiske digter finder inspiration i sig selv. 'Blind Love' af Wilkie Collins. Foto: Lebrecht/Scanpix.

Tyske tænkere og den danske romantik

Inspirationen til den danske romantik kom primært fra Tyskland. Allerede Johann Wolfgang von Goethes (1749-1832) forfatterskab indvarsler romantiske tendenser som centrallyrik, folkelighed og følelse. Det er dog hovedsagelig tænkere og forfattere som G.W.F. Hegel (1770-1831), J.G. von Herder (1744-1803) og F.W.J. Schelling (1775-1854), der formulerer grundtankerne i en helt ny forståelse af videnskab, nation, historie og kunst. Den overordnede idé er en helhedsforståelse af tilværelsen, der sammentænker begreberne. Den senere romantik rummer dog også en bevidsthed om splittelsen.

Illustration fra Goethes klassiker 'Den unge Werthers lidelser', hvor Werther forelsker sig stormende i Lotte, der passer sine søskende efter morens død. Foto: Gyldendal.

Romantiske stemmer

Den dansk-tyske naturvidenskabsmand og filosof Henrik (Heinrich) Steffens (1773-1845) er optaget af romantisk naturfilosofi, og han bliver bindeled mellem den tyske romantik og en række danske digtere som Adam Oehlenschläger (1779-1850), Schack von Staffeldt (1769-1826) og N.F.S. Grundtvig (1783-1872). Deres tekster udtrykker ofte et harmonisk livssyn og ser en enhed i naturen. De omhandler netop emner som danskhed, fortid og historie samt romantiske kerneværdier som kærlighed og kunstnerrollen. Mod slutningen af romantikken udvikler litteraturen sig i en mere realistisk retning, der også viser tilværelsens skyggesider, og den manifesterer dermed splittelsen som livsvilkår.

Adam Oehlenschläger har blandt andet skrevet teksten til den danske nationalsang 'Der er et yndigt land'. Maleri fra 1825 af C.A. Jensen. Foto: Gyldendal.

Romantikkens digtning

Periodens digtning bliver ofte kategoriseret i en række forskellige varianter. I begyndelsen er det primært universalromantikkennationalromantikken og biedermeierlitteraturen, der sætter sig spor i den litterære offentlighed, mens romantismen opstår omkring 1830.

Nationalromantikken fremhæver gerne den danske naturs skønhed og den danske families sammenhold. 'Familien Puggård på pramsejllads på Esrum Kanal' af Jørgen V. Sonne. Foto: Gyldendal.
LITTERATURENS PERIODER –
2. UDGAVE

Af Knud Michelsen og Berit Riis Langdahl, 2005
ROMANTIKKEN
Dybbøl
Slaget ved Dybbøl. Dansk skanse 3 ved Dybbøl - oprydning efter stormen. Foto: G. Junet, Hamburg 1964/Gyldendal.