Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Om perioden:
Det moderne gennembrud (1870-1890)

Periodens afgrænsning

Den 18. marts 1871 under en våbenstilstand efter den tyske belejring af Paris fik den trængte arbejderklasse nok af ikke at have demokratiske rettigheder. Arbejderne samlede sig, tog magten og dannede et revolutionært folkestyre, den såkaldte Pariserkommune, der levede i 72 dage. Begivenheden gjorde et særligt indtryk på de nordiske forfattere og blev anstødet til det moderne gennembrud, der som periode strakte sig frem til 1890.


Vinterdag på Dronning Louises bro er et naturalistisk bymotiv fra København. Broen blev opført i 1885-1887 og forbandt de to nye bydele Nørrebro og Frederiksborggadekvarteret uden for den nedlagte Nørrevold. Poul Gustave Fischer: Vinterdag på Dronning Louises bro (1898).
© Bruun Rasmussen

Problemlitteratur

Den danske litteraturkritiker Georg Brandes (1842-1927) vejrede morgenluft. Den 11. november 1871 kørte han det litterære skyts i stilling og indledte en verdensberømt forelæsningsrække om „Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur“. Brandes hævder i sin indledning om emigrantlitteraturen fra disse forelæsninger, at den danske litteratur står tilbage for Europas. Litteraturen giver ikke et retvisende billede af det danske folks fulde historie. Den er gået i selvsving inden for Oehlenschlägers nationalromantiske ideal og har længe været blind over for at gøre en samfundsmæssig og demokratisk forskel: „Vor litteratur er som et lille kapel i en stor kirke, den har sit alter, men hovedalteret findes ikke her. (…) Det, at en litteratur i vore dage lever, viser sig i, at den sætter problemer under debat“. Romantikken har haft sin berettigelse, men dens rolle er nu udspillet. I stedet skal forfatterne gribe tilbage til oplysningstidens ideal om frihed og liberalisme. Det moderne gennembruds forfattere tog udfordringen op. Gennem især romaner og skuespil fik de sat deres aftryk i verdenslitteraturen ved at vende blikket ud mod verden.