Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Om perioden:
Konfrontation og virkelighed (1955-1965)


Lagerforvalter Peter Rindal (i midten) mente, at de, der interesserer sig for moderne kunst, selv må betale for den. Her debatterer han med professor Niels Lergaard på Statens Kunstfonds udstilling i Esbjerg.
© Polfoto

Konfrontationsmodernisme

Konfrontationsmodernismen er opkaldt efter Rifbjergs digtsamling Konfrontation fra 1960. Konfrontationsdigtningen var fragmenteret, provokerende og anarkistisk. Man søgte konfrontation med den moderne virkelighed, som blev problematiseret som fremmed- og tingsliggørende. Strømningen var i opposition til Heretica-digtningens indadvendte og religiøst orienterede temaer og hentede ofte motiver fra hverdagen, forbrugssamfundet og teknologiske landvindinger. Ud over Rifbjerg var forfattere som Ivan Malinowski, Peter Seeberg (1925-1999) og Villy Sørensen en del af konfrontationsmodernismen, der kom til udtryk både i poesi og prosa.

Vindrosen

Vindrosen var et litterært tidsskrift, der blev udgivet af Gyldendal i årene 1954 til 1973. Vindrosen udkom første gang med Peter P. Rohde som redaktør, men senere kom flere af konfrontationsmodernismens frontfigurer til. En vindrose er et diagram over vindretningers hyppighed, og tidsskriftets mål var netop at samle og reflektere over de nyeste tendenser i kunstverdenen. Indholdet var en samling af både prosa, poesi og essays.

Fremmedgørelse og samfundskritik

Med konfrontationsmodernismen blev temaet fremmedgørelse for alvor bragt på banen. Den moderne erfaring af individet som stående uden for samfundet, uden egentlig kontakt med andre, gennemsyrer litteratur og kunst. I relation til temaet ses en stærkere og mere målrettet kritik af samfundets indretning, end i de tidligere faser af modernismen.