Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Om perioden:
Hjemstavn og modernitet (1890-1915)


Vilhelm Hammershøi: Interiør (1908)
© ARoS

Periodens afgrænsning

Hjemstavnslitteraturen er defineret ud fra en række forfattere, der skriver værker om deres ’hjemstavn’ i Danmarks landboområder. Perioden er knyttet til deres udgivelser i perioden fra omkring 1900 og frem til slutningen af 1920’erne. Tilbage i 1870 dannes partiet Venstre og Det Radikale Venstre i 1905. Partiet Venstre repræsenterer netop bønder, husmænd og daglejere, hvis vilkår skildres i litteratur og kunst.

Hjemstavnslitteraturen

Det er bemærkelsesværdigt, at en strømning bliver betegnet med litteraturens ’sted’ – hjemstavnen. I mange fremstillinger betegnes perioden da også som ’Det folkelige gennembrud’. Strømningen dækker over en litterær retning, der opstod i slutningen af 1800-tallet som en reaktion mod symbolismens eksalterede dyrkning af det sjælelige. Forfatterne vendte sig fra storbyens dekadence og bohemeliv og skildrede i stedet jævne mennesker i deres nærmiljøer eller hjemstavne. Man fremhævede almuens nære kontakt med jorden og naturen og dens rødder i en ældgammel bondekultur, der på det tidspunkt var ved at dø ud. Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær, Martin Andersen Nexø, Marie Bregendahl og Thøger Larsen er de mest fremtrædende repræsentanter for strømningen.

Hjemstavn i kunsten

Hjemstavnsmotivet ses også stærkt repræsenteret i kunsten, hvor L.A. Ring (1854-1933) blandt mange andre portrætterer folket og naturen i Danmarks yderste egne. Det er motiver, hvor horisontlinjen ligger ekstremt højt, jorden fylder det meste af billedfladen. Menneskene er fattige, tøjet er realistisk slidt og farverne blandede, brunlige.

Relationen til det moderne gennembrud

Mens forfatterne i perioden reagerede på symbolismens indadvendte åndelighed, har de et mere tæt forhold til det moderne gennembrud. Skildringen af landmiljøet, det fattige og simple liv deler motivkreds med den tidligere periode. Blikket er dog anderledes. I hjemstavnslitteraturen er den skarpe, kritiske holdning nedtonet, og i stedet ses en interesse for bondesproget, de gamle erhverv, naturen og de universelle sandheder om mennesket, man kan udlede af ’den lille historie’.