Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Om perioden:
Skrifttematik og samfundskritik (1965-1980)


Sangeren Sebastian udgav i 1972 lp’en Den store flugt med blandt andet nummeret ”Rose”. Nummeret, der hittede og i dag regnes for en del af ’sangskatten’, handler om narkomanen Rose, der dør efter et liv uden kærlighed.
© Polfoto

Skrifttematik

Skrifttematik er litteratur om skriften. Det at skrive og sprogets relation til verden undersøges gennem eksperimenterende tekster i meget varierede former. Dermed er skrifttematikken en metapoetisk kunstretning – det er kunst, der handler om kunst. I værkerne ses især blandinger af genrer, alternative grafiske opstillinger, selvrefererende sekvenser og intertekstuelle passager. Retningen blev i perioden præget af Per Højholt, Hans-Jørgen Nielsen og Inger Christensen, og har siden inspireret især 90’erlitteraturen.

Systemdigtning

At trække et system ned over sin digtning er anvendt og kendt fra litteraturhistoriens tidligste perioder. Verselængder, rim og gentagelser udvikler sig i renæssancen til komplicerede sonetkranse, og i Giovanni Boccaccios (1313-1375) Decameron fra 1349-1351 er novellerne systematiseret som 10 gange 10 historier plus en ekstra, der bryder systemet. I slutningen af 1960’erne og 1970’erne genoptages systemet som formsprog af en række forfattere, der netop er optaget af form og skrift. Særlig fremtrædende er Inger Christensen, der i digtsamlingerne Det (1969), Alfabet (1981) og Sommerfugledalen (1991) bruger systemer fra grammatikken, matematikken og sonetformen.