Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
Den globale tidsalder

Historiens afslutning

Da den kolde krig slutter ved Sovjetunionens sammenbrud i 1991 står USA tilbage som verdens eneste supermagt. Denne nye unipolære verdensorden opfatter mange i samtiden som Vestens endegyldige sejr. Den amerikanske politolog Francis Fukuyama kalder det for ”historiens afslutning”, fordi han mener, at det liberalistiske demokrati og kapitalismen har sejret definitivt efter østblokkens sammenbrud.

Stormagasinet Kaufhaus Des Westens i Berlin er et typisk symbol på, at den vestlige kapitalisme har sejret. Foto: Brian Bergmann/Scanpix.

Millennium

Forestillingen om historiens afslutning får et helt andet udtryk i de civilisationskritiske millenniumforestillinger, der dukker op, da årtusindskiftet nærmer sig. Fra flere sider bliver der rejst en kraftig kritik af levevis og værdier ved overgangen til det nye årtusind, og de finder form i billedlige apokalyptiske forestillinger om verdens undergang. Dommedagsvisionerne bliver ikke indfriet, men i stedet kommer den konkrete voldshandling ved terrorangrebet i New York d. 11. september 2001 til at markere overgangen til en ny tid.

Over det meste af verden fejrede man årtusindskiftet. I Frankfurt am Main oplyste tre store pariserhjul havnefronten. Foto: Arne Dedert/Scanpix.

Terrorisme og kultursammenstød

Terrorangrebet anfægter USA’s rolle som urørlig supermagt, og i tiden efter iværksættes en kraftig modreaktion mod terroristerne og deres beskyttere, blandt andet gennem krige i Irak og Afghanistan. Med et udtryk skabt af den amerikanske politolog Samuel Huntington kan konflikten opfattes som et ”civilisationernes sammenstød” imellem Vesten og fundamentalistisk islam. Ti år senere er krigen i Irak afsluttet og en tilbagetrækningsplan for krigen i Afghanistan er på plads. Det internationale fokus er i stedet på ”det arabiske forår”, der betegner en række mellemøstlige og nordafrikanske landes kamp for demokrati, som begynder i 2011.

En amerikansk soldat visiterer en afghansk bonde. Foto: Tyler Hicks/Scanpix.

Finanskrise og nye magtforhold

Det er ikke kun den islamistiske terrorisme, der udfordrer USA i det nye årtusind. Også økonomisk er der konkurrenter til posten som førende supermagt, og særligt Kina er i kraft af sin økonomiske styrke, sit uddannelsesniveau og befolkningstal i stand til at udfordre USA’s position. Den verdensomspændende økonomiske krise, der begynder med finanskrisen i 2007, er med til at tydeliggøre Kinas stigende globale indflydelse.

Occupy Wall Street-bevægelsen kritiserer finanssektorens grådighed for at være skyld i sociale og økonomiske uligheder både i USA og resten af verden. Foto: Andrew Kelly/Scanpix.

Globaliseringens udfordringer

Ud over den økonomiske krise er der mange andre vanskeligheder, som har global interesse. Det er særligt terrorisme, klima, folkevandringer og store sociale forskelle, der er på dagsordenen. Særligt klimaproblemerne ses som en stor udfordring, og emnet bliver bl.a. behandlet ved klimatopmødet COP 15 i København i 2009. Der er dog også andre temaer i den globale offentlighed. Globaliseringen i sig selv deler også vandene, for selv om den udgør en fordel i kraft af øget samhandel og kommunikation, fører den også til global ensretning og tab af nationale og kulturelle særtræk.

Cyklonen "Aila" ramte i maj 2009 Bangladeshs kyst og ødelagde ca. 2 mio. menneskers hjem. Foto: Jakob Dall/Scanpix.

Det senmoderne samfund

Globaliseringen er blot et af de væsentligste træk ved perioden, hvis man spørger de førende sociologer Anthony Giddens (f. 1938) og Ulrich Beck (f. 1944), der karakteriserer det senmoderne samfund. Tiden er også præget af en udtalt individualisering og  aftraditionalisering, og mennesker omkring årtusindskiftet lever et farefuldt liv i ”risikosamfundet”, som Beck kaldte det. Disse kendetegn er tydeligt aftegnet i tidens mediebillede og offentlighedskultur, hvor særligt internettet får stor betydning for den globale kommunikation og det enkelte menneskes mulighed for at kommunikere og iscenesætte sig selv. At medierne også får stor betydning i politiske sammenhænge, bliver tydelig under opstande og revolutioner i Mellemøsten fra januar 2011, hvor folkelige krav om demokrati udtrykkes gennem de nye sociale medier som Facebook og Twitter.

Facebook og andre sociale medier har muliggjort nye fællesskabsformer. Foto: Karen Bleier/Scanpix.

Globaliseret litteratur

At globaliseringen øger kulturudvekslingen mellem lande og verdensdele, præger også litteraturen. Et værk med et tydeligt internationalt tilsnit er Khaled Hosseinis (f. 1965) Drageløberen (2004), der skildrer en afghansk drengs oplevelser i Afghanistan i 1960’erne og 1970’erne og hans voksenliv i USA. Globaliseringen er selve temaet i Orhan Pamuks (f. 1952) nobelprisvindende roman Sne (2006), der med afsæt i en tyrkisk by på grænsen imellem Europa og Asien skildrer et tidstypisk sammenstød imellem verdslige og religiøst prægede livssyn og politiske idéer. Også mange danske værker handler om fremmede civilisationer og tilværelsen på andre kontinenter. Det gælder f.eks. Jakob Ejersbos (1968-2008) Afrika-trilogi og Kirsten Hammanns (f. 1965) En dråbe i havet (2008), der modstiller et moderne storbyliv og ulandenes nød og elendighed. Disse værker har oftest et ”postkolonialt” islæt, fordi de behandler konsekvenserne af vestens kolonialisme.

Romanen 'Drageløberen' blev filmatiseret af Marc Forster i 2007. Foto: DREAMWORKS SKG/ Ronald Grant Archive/Mary Evans/Scanpix.


 

DEN GLOBALE TIDSALDER
KaDeWE
Stormagasinet Kaufhaus Des Westens i Berlin er et typisk symbol på, at den vestlige kapitalisme har sejret. Foto: Brian Bergmann/Scanpix.