Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Erlend Loe (f. 1969)

Foto: Scanpix

Mellem leg og alvor

Blandingen af absurd humor og eksistentiel alvor er særegen for Erlend Loe. Allerede fra debuten Kvinden flytter ind fra 1993 kredser Loe om en mand, der er i krise og ubalance. Romanen Naiv.Super (1996) gav Loe et internationalt gennembrud, og han har udgivet så forskellige ting som børnebøger og en konspiratorisk afdækning af Shakespeares sande identitet i stil med Da Vinci Mysteriet.

Ud af verdens støbeform

Jegfortælleren problematiseres i forfatterskabet. Personerne brydes med eksistentialistiske spørgsmål, og gang på gang bliver deres virkeligheds- og selvopfattelser revet væk under dem. Men de skæve personer er ikke altid enegængere, og deres kriser fremprovokeres netop af den moderne og strømlignede verden med parforhold, arbejde og ferie. Loe er fascineret af folk, der pludselig går helt ud af en tangent, og i Ekspedition Shakespeare (2006) følger han fra sidelinjen en mand, der som besat forsøger at vende 400 års Shakespeare-forskning på hovedet.

Virkelighedslag og konstruktioner

I Shakespeare-bogen lader Loe sig også selv rive med, men man er aldrig sikker på, hvad der er spøg og alvor. For Loes forfatterskab leger konstant med metafiktionen, hvor han skriver sig selv drillende ind i bøgerne og gør læseren opmærksom på, at der er tale om fiktion. I humoren er der også en naivistisk finurlighed og en overrumplende forbindelse mellem det helt enkle og det kosmologisk uoverskuelige.