Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Kristian Bang Foss (f. 1977)

Foto: Thomas Lekfeldt, Scanpix

Objektivitet og spiddende sarkasme

Kristian Bang Foss har udgivet romanerne Fiskens vindue (2004), Stormen i 99 (2008) og Døden kører Audi (2012). Fiskens vindue eksperimenterer sprogligt med at skabe objektivitet og præcision, i dette tilfælde omkring aktiviteten fluefiskeri. Stilen har forbindelse tilbage til det moderne gennembruds litteratur. Stormen i 99 giver en miljøskildring af et lager på Amager. En alvidende fortæller spidder de ansattes særheder og småligheder samt de tragikomiske hverdagssituationer gennem en underspillet, afstandtagende sarkasme og direkte fortællerkommentarer. Fortællerens fokus bevæger sig smidigt fra arbejdsmiljøet til hovedpersonens mentale tilstande og til tørre, præcise konstateringer af kropslige og stoflige modbydeligheder. Tonen kan beskrives som absurd-humoristisk og giver flere steder indtryk af at være fortællerens overlevelsesstrategi ift. miljøet.

Den svage karakter

Hvad enten det drejer sig om kontrol med drifterne, selvrespekt eller hensynet til andre, afsløres personerne i Stormen i 99 som mennesker med svag karakter. Alle bærer skampletter, og stormen kommer som en lindring, da den også i overført betydning vasker mange ting væk. 

Døden kører Audi

Også de to vigtigste personer i Døden kører Audi lever under uheldige omstændigheder i romanens begyndelse. Asger er tidligere reklamemand og har både fyring, skilsmisse og alkoholisme med i bagagen, da han bliver handicaphjælper for den kronisk syge Waldemar. Waldemar overtaler ham til at rejse med til Marokko, hvor han vil opsøge en behandler, healeren Torbi el Mekki, der kan hjælpe Waldemar ud af sygdommen og hans trøstesløse og meningsløse liv i Stentofte på Vestegnen. Første halvdel af romanen foregår således i det triste liv i underklasse-Danmark, mens anden halvdel er en beskrivelse af de to mænds roadtrip ned igennem Europa, der resulterer i, at et fint venskab udvikler sig. Skildringen er humoristisk, og dens beskrivelse af velfærdsstat og behandlersamfund er snarere absurd end kritisk realistisk.