Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Thomas Boberg (f. 1960)

Foto: Sofie Amalie Klougart, Scanpix

Digte og rejseskildringer

Thomas Boberg debuterede i 1984 og har til i dag skrevet digte, en roman og rejseskildringer. Digtene og rejseskildringerne har særligt fået opmærksomhed.

Utilpasset i middelklassekulturen

Digtenes jeg plages af en grundliggende utilpassethed, der afstedkommer irritation og rastløshed. Der rettes angreb imod middelklassens materialistiske og på mange måder middelmådige kultur, som sætter sig normdannende igennem i samfundet og resulterer i politisk højredrejning. Men det kan være vanskeligt at afgøre, hvilken retning den kritiske pil peger, for lige så ofte er det jeget selv, der udstilles eller ironiseres over. Utilpassetheden kan også afstedkomme udlængsel, og den tendens kan forfølges til forfatterskabets rejseskildringer. Jegets hjemløshed er et klassisk modernistisk tema.

Udsigelsens styrke

Stilen er underfundig, syrlig, satirisk og præcis. Ofte brænder enkelte formuleringer eller passager sig fast hos læseren, så man i tankerne vender tilbage til dem og frydes over udsigelsen af noget, man nok kendte, men ikke kunne udtrykke. Humor og kritik er en kendt kombination i litteraturen og lyrikken, og styrken består i på samme tid at levere højt underholdningsniveau og stof til eftertanke.