Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Inger Christensen (1935-2009)

Foto: Gyldendals Billedbibliotek

Skønhed og system

Inger Christensen er en af den danske litteraturhistories mest anerkendte og elskede digtere. Det blev ved hendes død beklaget, at hun ikke nåede at få nobelprisen i litteratur – ikke kun af danske kritikere, men fra verdenspressen. Hendes digtning er kendetegnet ved en sproglig skønhed, en række systematiske forsøg på at åbne emner som skabelse, død, relationen mellem sprog og verden og det moderne menneske set fra alle vinkler.

Det. Det var det. Så er det begyndt.

I hovedværket Det (1969) skabes mennesket, verden og hvad vi putter i den gennem ordet og udsigelsen. Samlingen er bygget systematisk op omkring tallene 3 og 8 og hovedoverskrifterne 'Prologos', 'Logos' og 'Epilogos' og omfatter et væld af opremsninger, moduleringer, gentagelser og et mylder af steder, titler, genstande og personer. Som verden selv.

Sprog og verden

Forholdet mellem sprog og verden var centrum for en række digtere i samme periode. Både Per Højholt og Hans Jørgen Nielsen kredsede således om de samme emner og eksperimenterede med skrift, betydning og et metablik på konstruktionen. Christensens digte er stadig nærværende, smukke og meningsfulde for læseren, og hendes Sommerfugledalen (1991) indgår i kulturkanonen.