Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Sarah Dunant (f. 1950)

Foto: Scanpix

Krimier og historisk suspense

Sarah Dunant har været vært og kritikker på en række af BBCs radioprogrammer, og hun har læst historie på Cambridge. Hun brød igennem som romanforfatter med Hannah Wolf-trilogien (1991-95), der følger en kvindelig privatdetektiv. Med Venus’ fødsel tog hun i 2003 hul på sin italienske trilogi, hvor alle den historiske romans virkemidler tages i brug.

Kvindens syn

Fælles for de tidlige kriminalromaner og de senere historiske romaner er, at Dunant undersøger forskellige aspekter af kvindens rolle og kvindens måde at fortolke verden og dens moral. Men kønsdiskussionen ligger i alle bøgerne skjult under en medrivende fortælleglæde, hvor plottet og timingen har forrang. Hannah Wolf er et kvindeligt bud på den hårdkogte og realistiske detektiv, mens de historiske romaner med stor indlevelse genskaber miljøer i den italienske renæssance.

Historiens og kunstens detalje

Sarah Dunants uddannelse som historiker fornægter sig ikke. Hendes italienske romaner har en detaljerigdom og en forståelse for periodens politiske, kunstneriske og kønsmæssige tendenser, der sætter læseren i stand til uproblematisk at leve sig ind i tiden. Den historiske roman får hos Dunant simultant læseren til at blive klog på en fjern fortid og sin egen samtid.

   

OM FORFATTEREN
VENUS FØDSEL. KÆRLIGHED OG DØD I FIRENZE (UDDRAG)