Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Kerstin Ekman (f. 1933)

Foto: Cato Lein, Gyldendals Billedbibliotek

Fra kriminalgåder til livet i lokalsamfundet

Kerstin Ekmans forfatterskab begyndte med krimier i 1960’erne – en genre hun vendte tilbage til med Händelser vid vatten (1993) (Nordisk Råds litteraturpris) og Mordets Praktik (2009). Ellers skildrer mange af hendes romaner lokale miljøer, gerne i udkantsområder, hvor de små mennesker, ofte kvinder og børn, føler sig afmægtige i samfundet og overfor samfundsudviklingen. Til disse romaner hører suiten Kvinnorna och staden (1974-1983) og trilogien Vargskinnet (1999-2003).

Realisme og mytologi

Adskillige temaer trækker linjer tilbage til det moderne gennembrud; først og fremmest den problematiserende, uskønne realisme i skildringen af samfundslivet samt blikket for kvindens stilling. Menneskets tilknytning til naturens livskræfter dyrkes dog også (med stor skepsis overfor konsekvenserne af industri og modernisering), og her hører realismen op. Livskræfterne mytologiseres med lån fra f.eks. kristendommens Jomfru Maria og oldtidens frugtbarhedsgudinde Ishtar.

Stoflighed og alvor

Skrivestilen er oftest stofligt realistisk og flere steder krads. Billedsproget hentes i hverdagen. Alvoren træder både frem i temaerne og sprogtonen. Plottet er kendetegnet ved en række livsbaner i komplicerede forbindelsesmønstre.