Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Simon Grotrian (f. 1961)

Foto: Sofie Amalie Klougart, Scanpix

En nutidig kristen poet på skuldrene af kanoniske poeter

Simon Grotrian digter i mange poetiske genrer: figurdigtning, epigrammer, salmer, bønner, hyldestdigte etc. Kristendommen træder stadig tydeligere frem i forfatterskabet, der strækker sig fra 1987 til i dag. Overalt er direkte og indirekte intertekstuelle henvisninger til ældre poeter.

Senmoderne salmer

Temaerne er for så vidt klassiske for salmegenren. Der er teologiske temaer (f.eks. den hellige treenighed, nåden, hengivelse, frelsen, timeligheden og det evige) og alment menneskelige temaer (f.eks. sorg, ensomhed, angst, glæde). Men Simon Grotrian fornyer genren ved at sætte disse temaer ind i rammer, der samfundsmæssigt er nutidige. På den måde bliver salmerne reelt en religiøs brugsgenre og mindre en hyggelig tradition med charmerende patina. Den kristne tro som sådan bliver mindre støvet og fjern. Enkelte steder skinner den nutidige virkelighed endda igennem med politiske konsekvenser, f.eks. flygtninge- og indvandrepolitik.

Sproglig fornyelse med videreførelse af tradition

Man støder på ord i salmerne, der overrasker ift. genreforventningen. De kristne budskaber forklares salmetraditionen tro igennem poetisk billedsprog, men billedsproget bygges op med ord og genstande, der er helt nutidige.

Til himmels med alvor og fnis

I salmesamlingen Ravnekost og slagere (2017) bygger Grotrian videre på sin karakteristiske lyrik. Grotrians salmedigtning forsætter med at være uhøjtideligt morsomt og smukt besyngende.

Han mestrer elegant korrekt bundne versefødder, rimstrukturer og metrik og er dermed eksemplarisk for en klassisk stil. Han digter med stor variation af figurer som eksempelvis apostrofer  til gud, modsætninger og allusioner. Samtidig udfordrer han konstant sprogets grænser med overraskende nydannelser, især ved at lave sproglige sammenstillinger af høj og lav stil.

“Min nåde er dig nok
når ingen mere snorker
med hodet på en sten
og ingen djævel forker.”