Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Katrine Marie Guldager (f. 1966)

Foto: Claudio Bresciani, Scanpix

Mennesket i verden

I 1994 blev Katrine Maria Guldager både cand.phil. i dansk, afsluttede Forfatterskolen og debuterede med digtsamlingen Dagene skifter hænder. Det er siden blevet til et meget varieret forfatterskab, hvor tyngden har ligget i digtene, novellerne og senest den stort anlagte familie- og samtidshistorie, Køge-krøniken. Men også selvbiografien Lysgrænsen – en psykoanalyse fra 2007 er væsentlig.

Katrine Marie Guldager eksperimenterer med poesi- og prosaformerne og udfordrer sit eget realistiske udgangspunkt ved både at gå ud over den ydre sandsynlighed og i sit spil med fortællerstemmen og sin markante brug af alvidende fortæller og forfatterkommentarer, der frit bevæger sig inden for og uden for teksten.

Centralt er hendes optagethed af individets vilkår og ansvar i en moderne opdelt og atomiseret verden, både lokalt og globalt. Ikke mindst børnenes rolle og muligheder.

Poesien

Digtene har ofte et konkret, hverdagsagtigt udgangspunkt, der herefter eskalerer i sit billedlige udtryk. Emner kan både være kærlighedstab som social indignation og uro for verdensmiljøet.

Eksempler kunne være digtet "Vaskemaskine" fra digtsamlingen Styrt (1995), der får en almindelig tøjvask til at udvikle sig til at være en kamp for livet eller ”Brødmaskine” fra debutsamlingen, der umiddelbart synes at være start på morgenmad med nyskåret rugbrød, men hvor rytmen, de hårde, skærende konsonantlyde og digtets grafiske form, som brødskiver, der falder hulter til bulter og de voldsomme billeddannelser, i virkeligheden er et brud i et parforhold.

Minimalisme

Det store gennembrud kom med novellesamlingen ”København” fra 2004 – hvor scenen er det offentlige rum i en metropol, København. Storbylivet er modsætningsfyldt, både fragmentarisk og sammenhængende. Et vilkår.
Formen er minimalistisk realisme, korte ydre træk, ikke individualiserede persontegninger, skiftende synsvinkler, tidssammenfald, parallelforløb, krydsklip – som et kamera der zoomer ud og ind. Læseren ser sammenbindingerne, men det gør de involverede personer ikke.

Novellesamlingen Kilimanjaro fra 2005 er bygget op som ”København”, men synsvinklen er blevet global. Novellerne her foregår i skift mellem Tanzania, København og luftrummet imellem. Det er nu mere den ”sorte” og ”hvide” verden, der er i spil, men stadig med sammenhæng og adskillelse som hovedtema.

Det store format

Familiens betydning som pejlemærke for samfundsudviklingen er fokus i Køge-krøniken, der foreløbig tæller fem bind: Ulven (2010), Lille hjerte (2012), Den ny tid (2013), Peters død (2014) og Bror og søster (2015), sjette og sidste bind har arbejdstitlen Ilden. Her lader hun udviklingen i familiestrukturerne fra 1938 til 1988, vist ved en konkret families historie i tre generationer, være baggrund for sin Danmarkshistorie. Især familiens opløsning og dannelsen af nye familiemønstre i 1970’erne synes at interessere hende mest. Ikke mindst hvad det har fået af betydning for 70’ergenerationens børn.