Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Kirsten Hammann (f. 1965)

Foto: Morten Holtum, Gyldendals Billedbibliotek

Krop og identitet

Kirsten Hammanns bøger fra 90erne er eksperimenterende, mærkelige og voldsomme at læse. Det er svært at lave en samlet introduktion til hendes temaer, men ofte skriver hun om kvinden, der undersøger, omskaber og påvirkes i sin selvforståelse og identitet. Krop, seksualitet og selvbillede er fremtrædende temaer i værkerne, der både omfatter digte (Mellem tænderne 1992), romaner (Bannister, 1997) og en eksperimenterende blanding af de to genrer (Vera Winkelvir, 1993).

Den vilde verden

Romanen Bannister starter med, at jorden går under. Hovedpersonen Ramona oplever helt konkret, at alt forsvinder. Derfra bliver historien en vild og syret rejse gennem et stærkt seksuelt forhold, dominans, horror og vold blandet med almindelige situationer i en grotesk sammenstilling. Bogen er ikke realistisk, men fremstiller en verden, der fysisk lader sig omforme som udslag af følelser. ´

Overskridelser

Hammann viser, i overensstemmelse med perioden, eksempler på genreblanding, overskridelse af realisme, metakommentarer og stærke, sansede situationer. Bøgerne afspejler 90ernes interesse for brud, fald, konstruktioner, opløsning og sprækker i en legende og ikke undergangspræget tone. Verden dømmes ikke som ubærlig eller håbløs, men vises i et vildt og ulogisk univers, og Hamman kan dermed indskrives i en postmoderne tradition.

   

OM FORFATTEREN
JEG CIVILISERER MIG OM MORGENEN