Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Yahya Hassan(f. 1995)

Foto:Polfoto

Født i Danmark og opvokset i Aarhus Vest. Forældrene palæstinensiske flygtninge fra Libanon.

En vred, ny stemme

En digtsamling, der begynder med ”FEM BØRN PÅ RÆKKE OG EN FAR MED KØLLE” må give genlyd. En hel ekstrem mediedækning fik den 18-årige Yahya Hassan da også, da han i oktober 2013 debuterede med Yahya Hassan.

”Det er min historie. Ærlighed var præmissen”

Yahya Hassan rammer lige ned i dilemmaet med at være født og opvokset i Danmark og levet i et ghettomiljø af en anden verden. Et væsentlig tema er opgøret mod en voldelige far, men også et had rettet mod forældrenes ulykke og sig selv. Det helt overordnede tema er en ung mands søgen efter identitet ”DEN ENE DAG JEG ER EN SUND OG VELINTEGRERET DIGTER(…)DEN NÆSTE JEG ER SIGTET FOR BILTYVERI”. Digtene bygger åbenlyst på selvbiografisk stof, men også med et ”jeg”, der bliver afprøvet som form. Der er både virkelighedens Yahya Hassan og tekstens Yahya Hassan.

MIG JEG SIGER

Skrivemåden er meget insisterende, skrevet i VERSALER, råbt ud, stærkt rytmisk og billedrigt. Han skriver uden omsvøb, men også stærkt komprimeret ”ROVPELS I FJÆSET I EN DYR BILS BAKSPEJL”. Skriveformen giver mindelser både om Vita Andersens selvbiografiske knækprosa med dets direkte råhed i debutsamlingen Tryghedsnarkomaner (1977), billedmættet ekspressionisme og provokation fra Rudolf Broby-Johansens BLOD (1922) og Michael Strunges punkdigte ”SKRIGERNE (1980) og ”NIGGER 1 og 2” (1982/83). Hans brug af ”perkerdansk” kan minde om den svenske forfatter Jonas Hassen Khemiris Et øje rødt fra 2003.