Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Helle Helle (f. 1965)

Foto: Gyldendals Billedbibliotek

Hverdag og hvem som helst

Helle Helle skriver noveller og romaner med udgangspunkt i hverdagslivet. Hendes historier rummer ikke store, dramatiske begivenheder eller vigtige, historiske personer. De korte noveller og romaner udspiller sig oftest i genkendelige, men unavngivne miljøer i Danmark, med mennesker, der ligner naboen eller læseren selv. Alligevel sidder man på kanten af stolen og vender siderne, grebet af en uklar spænding på grund af det usagte og undertrykte.

Mellem mennesker

Den sparsomme handling tegner ofte et billede af mennesker, der ikke kommunikerer. Et jeg observerer noget i verden og i et køligt, registrerende sprog får vi indsigt i jeg'ets (manglende) reaktioner på omverdenen. Små detaljer som at byde på kaffe, at have en stol for lidt eller en lille løgn, vokser og bliver voldsomt anmassende. Den manglende forløsning og kommunikation med de andre personer, gør ofte fornemmelsen klaustrofobisk eller tom. Jeget befinder sig i en eksistentiel stilstand.

Romanen Hvis det er fra 2014 adskiller sig fra de hidtidige ved, at synsvinklen er skiftet fra en kvindelig til en mandlig jeg-fortæller. Men igen en person, der har svært ved at forholde sig til verdenen – og sig selv, allerede pointeret i romanens første sætning ”Det er ikke mig. Jeg står ikke sådan bag et træ i skoven. Bladene drysser. ” 
 

Minimalistiske træk

Sprogligt er værkerne korte, enkle, uden billeder eller lange beskrivelser. Sætninger er ensartet bygget op: 'Jeg står inde i stuen...', 'Jeg spekulerer på...'. Der er ofte “tomme pladser” i handlingen, hvor vi som læsere havde forventet en reaktion eller et omslag. Udeblivelsen bliver en effekt i sig selv, og dermed kan man indskrive Helle Helle i en minimalistisk tradition, der har sit udspring i 60'erne.