Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Lone Hørslev (f. 1974)

Foto: Johan Gardfors, Gyldendals Billedbibliotek

Musik og tekst

Lone Hørslev debuterede i 2001 med digtsamlingen TAK. Hun har siden udgivet både romaner og digte, men også lavet flere plader i samarbejde med musikere som Solveig Sandnes og Mads Mouritz. Digtenes musiske og lydelige lag er ofte fremtrædende.

Forvandlede klicheer

I flere af digtene ser man faste vendinger, udtryk fra hverdagen og deciderede klicheer drejet og forvrænget, så et nyt blik etableres. Udtryk løsrives fra en helt anden sammenhæng og overføres til temaer som skyld, forelskelse og ophør af samme. Sproget i digtene er dermed fine blandinger af hverdagssprog, poetiske opremsninger og finurlige, humoristiske situationer.

Skilsmissedigte

Hørslevs digtsamling Jeg ved ikke om den slags tanker er normale fra 2009 har undertitlen 'Skilsmissedigte'. Digtene tager udgangspunkt i de sammensatte følelser, der opstår i en skilsmisse og udkom efter Hørslevs egen skilsmisse. De selvbiografiske træk er karakteristiske for perioden, der blander dokumenterende, personlige elementer med almene og klassiske temaer.

Kærligheden og begæret

Med den historiske roman Dyrets år. En roman om Marie Grubbe, 2014 fornyer Lone Hørslev både sit eget forfatterskab og de hidtidige Marie Grubbe-skildringer. Nyt ved at bevæge sig væk fra den nutidige hverdag, væk fra det selvbiografiske og ind i 1600-tallet for skrive om den legendariske historiske skikkelse Marie Grubbe. Mange har skrevet om Marie Grubbe før, se noterne til Marie Grubbe og Dyrets år i uddraget fra romanen, nyt er det at tage fat i et enkelt år, nemlig 1666, hvor Marie Grubbe opholder sig i Norge, 23 år og gift på syvende år med Ulrik Frederik Gyldenløve. Men temaet – kærligheden og begæret – er fortsat fra de tidligere udgivelser.