Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Carsten Jensen (f. 1952)

Foto: Isak Hoffmeyer, Gyldendals Billedbibliotek

Kritiker, rejsende og romanforfatter

Som en af de sidste tyve års mest markante kritikere og debattører har Carsten Jensen konstant skilt vandene. I 80’erne blev han som anmelder på Politiken den nye generations provokerende stemme, og han udgav essaysamlinger som Sjælen sidder i øjet (1985) og Af en astmatisk kritikers bekendelser (1992). I 90’erne blev samfundsengagementet mere udtalt, og en verdensrejse blev skildret i det folkelige gennembrud Jeg har set verden begynde (1996). Fra årtusindeskiftet - 00'erne og 10'erne - har kritikken primært fokuseret på Danmark som krigsførende nation. Meget optaget har han været af, hvad der skete i Afghanistan med fokus på krigens ofre - det være sig både de danske soldater og den afghanske civilbefolkning. Jensens tredje inkarnation er som forfatter til store episke romaner, som Vi, de druknede fra 2006 og Den første sten fra 2015.

Det gælder om at tage stilling

Den tidlige kritik spidder og karakteriserer 80’ernes kunst og overflade. Den senere er en mere politisk og direkte drøftelse af Danmarks ansvar og rolle i krigene. Jensen forsøger altid at søge bag facader og illusioner, og der er en stor moralsk bevidsthed i forfatterskabet.  Hos Jensen er der forskel på rigtigt og forkert, og det gælder om at tage stilling. Den fordring findes også i Vi, de druknede, der skildrer fire generationer af sømandsfamilier i 1800-tallets Marstal og i Den første sten om de udsendte danske soldater i Afghanistan. 

Til kamp for værdierne

Den første kritik var præget af sort humor, ironi og lakonisk tilbagelænethed. I den modne Jensens krav om engagement og stillingtagen kan han ses som kulturradikalismens aftager.

Humanismens svære vilkår

Den første sten er en politisk samtidsroman og en spændingsroman,  der stiller spørgsmålene om, hvordan det er at opleve en krig, og hvad det gør ved en. ”En krig gør jo alle tilværelsens dilemmaer, herunder især de moralske, nærmest overtydelige. Alt står på spil. Alt bliver på en måde stavet med stort, fordi hver eneste dag forløber i dødens skygge. Man ved ikke, om man er levende, når solen går ned”, siger han i et interview.

Titlen ”Den første sten” refererer til Johannesevangeliet, hvor Kristus forhindrer en stening med ordene ”den af jer der er uden synd skal kaste den første sten”, men det var jo blot en stakket frist - og også her i romanen rammes alle af krigens alvor, ingen er rene og ingen kommer ud af krigen uden at have taget skade på sjælen. 

Romanen følger en gruppe soldater, der er udstationeret i Camp Price i Helmandprovinsen i Afghanistan. Soldaterne er unge mænd og en enkelt kvinde, der på hver deres vis reflekterer over deres rolle og motiver for at være i det kaotiske land med selvrespekten i behold. Romanen begynder med en detaljeret realistisk beskrivelse af deres hverdag, der er præget af helt umenneskelige stresssituationer koblet med lange perioder af opslidende stilstand og slutter med thrillerens ekstreme brug af vold, hvor soldaterne giver slip på det ene moralske princip efter det andet i jagten på hævn. 

Carsten Jensen har bagerst i romanen under kilder henvist til sin hjemmeside "Jeg har valgt at lægge mit omfattende kildemateriale på nettet. Hvis du vil vide mere om Afghanistan og den krig, der danner baggrund for Den første sten, kan du læse mere her: http://carstenjensenhjemmeside.dk/da/books/19/sections/15" (Hjemmesiden åbner i nyt vindue). Her findes henvisninger til bl.a. interviews og kronikker i deres fulde længde.