Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Ida Jessen (f. 1964)

Foto: Scanpix

Lind strøm af prosa de seneste årtier

Ida Jessen har siden 1989 udgivet et stort antal novellesamlinger, børnebøger og romaner. Særlig opmærksomhed fik romanerne Den der lyver (2001) og Det første jeg tænker på (2006). Sidstnævnte handler om landsbypræsten Lisa i sin kernefamilie og storby- og singlekvinden Birgitte (på besøg hos Lisa), deres meget forskellige liv og deres indbyrdes forhold. Fortællingen tager fart, da Lisas syvårige søn på tragisk vis dør i en mystisk trafikulykke.

I novellesamlingen Postkort til Annie (2013) er et gennemgående tema kvinder, der længes efter nærhed - det være sig til en søn, en ægtemand eller en veninde.

Temaet fortsætter i den historiske roman En ny tid (2015), der foregår i en lille stationsby ude på den jyske hede fra 1904 og frem til 1932. I dagbogsform gør en ca. 50-årig kvinde sig sine stilfærdige refleksioner over sit ensomme og uafklarede samliv med den netop afdøde ægtemand, den noget ældre, markante distriktslæge Vigand Bagge. Ved hans dødsleje havde hun tænkt: "Hvad skal jeg gøre, når han ikke er her mere? Hvem skal minde mig om, hvad jeg skal mene? Hvem skal holde mig på plads? Så må jeg finde min plads." Det er netop en ny plads i livet, der er romanens omdrejningspunkt - en ny tid for egnen og for hende.

Psyken som uudgrundeligt spændingsfelt

Scenen i Ida Jessens fortællinger kan være sat i et øde udkantsområde eller i den stille landsby, hvor et skift eller dramatiske begivenheder afslører, at der under overfladen er stærke psykologiske kræfter på spil i mennesker – ofte kvinder. Én af forfatterskabets styrker er den psykologiske autenticitet i portrætterne og i skildringen af mennesker i tilspidsede livssituationer. Psykologiske motiver er ofte ambivalente, med en pæn og en mindre pæn side, og psykologiske årsager forbliver ofte uafklarede. Længsler forbliver uforløste.

En snert af krimi

Under overfladen findes ting, som ikke er kommet frem i lyset. Det fornemmer man i replikker og i fortællerstemmen. Stemningen kan blive uhyggelig. Det er virkemidler, der kendes fra krimigenren.