Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Pia Juul (f. 1962)

Foto: Scanpix

Kvindelitteratur uden fast program

Siden debuten Levende og lukket (1985) har Pia Juul skrevet flere digtsamlinger, noveller, romaner foruden (radio)drama. Romanen Mordet på Halland (2009) fører, med udgangspunkt i et mord, læseren ind i en midaldrende kvindes selvransagelse. Kvindens forsøg på at forstå sig selv og sit liv set i bakspejlet bliver til tematisk behandling af kvindelig identitet som sådan. Men i modsætning til 1970’ernes kvindebevægelser gives ikke noget program for frigørelse og selvrealisering.

Driftens uforskønnede realitet og kvindens valg mellem kvinderoller

Særligt digtene er erotiske, og idealer om smuk kærlighed splintres, ofte humoristisk, ved sammenstilling med kroppens simple drift og funktioner. Den simple drift findes hos kvinden såvel som hos manden. Samtidig leges i teksterne med en række typiske kvinderoller, som kvinden kan vælge at tage på sig eller ej, uden at det kvindelige nærmere bestemmes.

Folkeeventyrets figurer og strukturer

Kvinderoller hentes også i folkeeventyrenes figurer, f.eks. prinsessen og heksen, og aktantmodellen kan genfindes som strukturel skabelon. Der er desuden sproglige sammenbrud, flere fortællerstemmer og selvmodsigelser, som det kendes fra postmodernismen.