Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Line Knutzon (f. 1965)

Foto: Scanpix

En dramatisk humørbombe

Siden debuten med Splinten i hjertet i 1991 har Line Knutzon udfoldet et dramatisk værk, der gør hende til en af de betydeligste danske dramatikere. Blandt væsentlige tidlige teaterstykker er ”Først bliver man jo født” (1994) og ”Så kommer tiden” (1999). Allerede her mærker man Knutzons særlige sans for det absurde og komiske.

Knutzon kastede sig tidligt over forskellige dramatiske formater. Hun har bl.a. skrevet vigtige radiodramaer som ”Harriets himmelfærd” (1992) og ”Måvens og Peder” (1998-2007). I 2001 udsendtes Knutzons teaterstykke ”Torben toben” som et tv-drama, og hun arbejdede videre med tvdramatik i tv-serien ”Er du skidt, skat?” (2003-04).

Dramaer til tiden

Eksistentialistiske temaer løber gennem de fleste stykker. I de tidlige skuespil rettes sigtet mod individets rodløshed, men der er også en social kritik af den moderne verdens tilsidesættelse af sammenhold og ansvar. Efter årtusindeskiftet er der kommet en mere eksplicit politisk dimension ind i hendes tekster, og man mærker en tiltagende social indignation og frustration over mediernes forfald.

Grin fra afgrunden

Tematisk kan det virke tungt, men det løftes af Knutzons legesyge og fabulerende sprog, der minder om barnets opfindsomme udflugter på det verbale overdrev. Samtidig benytter hun sig af komikkens greb til at køre kritiske situationer ud på latterens overdrev. Der trækkes på traditionen fra det absurde teater, og Samuel Beckett er en tydelig inspirationskilde.

Køn, frihed og venskab

I et erklæret ønske om at nuancere tidens feminismedebat - ud fra egne erfaringer, men inkluderende andre seksualiteter, nationaliteter og etniciteter - udgiver Knutzon i 2014 Frit flet. Fællesbogen sammen med forfatterkollegerne Mette Moestrup og Naja Marie Aidt. Et kæmpe værk med en vildtvoksende billedside og et layout, der giver associationer til en blanding af dameblad og kunstkatalog. En form, der afspejler værkets indholdsside, en genrehybridcollageform med bl.a. interviews, spørgeskemaer, logbøger, digte, essays, sange, lege, sms'er, breve og familiebilleder. Frit flet. Fællesbogen er skrevet af alle tre forfattere under pseudonymerne a, b og c - en sammenfletning af stemmer. Hovedtemaer er køn og frihed, andre er penge, kærlighed, vold, hud, klasse, begær, latter, alder, sted.

Kammerater… arter… arter…

1. maj 2017 var Politikens forside af “Kultur” en tale Knutzon havde skrevet. Talen trækker på traditionen for politiske kamptaler til fejringen af arbejdernes internationale kampdag. Talen kredser om velfærdsstaten og dens tilstand i dag. I denne for Knutzon nye genre viser hun sin velkendte sans for rytme, humor og skarp samfundskritik. Med talen som non-fiktion bevæger hun sig ind på et mere retorisk domæne end tidligere. En tale er anderledes end fiktion forpligtet på sandheden. Med humor, talesprog, gentagelser og udråb laver Knutzon nogle meget overraskende og forførende argumenter i talen. Knutzon er en sproglig fornyer, der fremfører sine pointer enormt kreativt. Alene overskriften ”Kammerarter… arter… arter…” viser Knutzons humor og legende sprogbrug. Ofte er tekstens retoriske greb mere underholdende og rablende, end de er argumenterende.