Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Jørgen Leth (f. 1937)

Foto: Scanpix

Dokumentarist og forfatter

Jørgen Leth er først og fremmest filmmager med over 40 dokumentarfilm og kortfilm bag sig. Men han har også udgivet digte, temabøger og en selvbiografi i tre bind. Særlig opmærksomhed fik han ved samarbejdet med filminstruktøren Lars von Trier i De fem benspænd (2003), hvor von Trier udfordrer ham til at lave genindspilninger af sin kortfilm Det perfekte menneske fra 1967 under stramme, formmæssige rammer. 

Vitalisme

Et gennemgående tema er den mandlige vitalitet, der f.eks. kommer til udtryk i sport. Naturgrunden i kvinden og de erotiske roller udforskes også. Der er en både spontan, intellektuel og sproglig fascination af kraft- og livsudfoldelse, som indirekte afstedkommer kritiske spørgsmål til den eksisterende kultur.

Formbevidsthed

Jørgen Leths tidlige kunstneriske udgangspunkt var 1960'ernes systemdigtning, f.eks. Sportsdigte (1967) og Glatte hårdtpumpede puder (1969). Fascinationen af lovmæssigheder er en formbevidsthed, man kan se afspejlet også i filmproduktionen.

Jørgen Leth nægter at arbejde med fastlagte genrer. Alle tekster kan bruges "bare de er gode nok". Selv et indlæg i en sundhedsbrevkasse kan blive til en eksistentiel tekst.