Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Pablo Henrik Llambias (f. 1964)

Foto: Per Morten Abrahamsen, Gyldendals Billedbibliotek

En bred baggrund

Pablo Henrik Llambias har en bred baggrund med ophold ved musikkonservatoriet, kunstakademiet og filmvidenskab på universitetet. I dag er han forstander på Forfatterskolen og ophavsmand til en stribe litterære værker.

Altaner og rådhuse

Llambias' debutsamling Hun har en altan (1996) består af stærke, sanselige noveller, der er præget af et hyperreelt sprog og mærkværdige forløb. Det mærkelige og eksperimenterende fortsatte i romanen Rådhus, der kom året efter. I romanen følger vi en fraskilt mands undersøgelse af rådhusbyggeri i Danmark og præsenteres for dokumentation og eksakte detaljer.

Hybrider og parafraser

Netop denne tendens til at blande medier og dermed sammensætte betydning er også tydelig i Kærlighedens veje og vildveje (2009), der er en parafrasering over Suzanne Brøggers udgivelse af samme navn. På coveret optræder Llambias i samme iscenesatte fotografi, blot som udklædt mand. Dermed taler to stemmer om kærligheden, med en forskydning i tid (der er 34 år mellem de to udgivelser) og køn.