Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Asta Olivia Nordenhof (f. 1988)

Foto: Scanpix

Sin egen kvinde

Asta Olivia Nordenhof var en centrumfigur i den gruppe unge, kvindelige digtere, der kaldte sig ”vilde stemmer” i udgivelsen Antologi 2010. De skriver råt, direkte, grotesk/sjovt – vildt – om kvindelig seksualitet, og de nærer en dyb modvilje mod at blive intellektualiseret, politiseret, begrebet, aftvunget budskaber etc. Det er ikke feministiske forsøg på kvindelig definition af kvindelig seksualitet som et modbillede til (evt. tidligere) mandlig definition af kvindelig seksualitet, men derimod forsøg på at slippe for definitioner overhovedet; bare at tale om sex på sine egne præmisser, hvilke kan variere, og derved være sin egen kvinde. Lyst (uanset køn) er i sin essens en meget fri, eller ”vild”, størrelse, synes indgangsvinklen at være. Udover sine digte har Asta Olivia Nordenhof udgivet den lille roman Et ansigt til Emily i 2011. En titel, der vidner om identitet som noget ikke-fastlagt.

I 2013 udkom digtsamlingen det nemme og det ensomme, som sammen med bloggen jegheddermitnavnmedversaler.blogspot.com fik Montanaprisen. Det er usædvanligt, at en blog får en litterær pris, men karakteristisk for Asta Olivia Nordenhofs digtning er netop, at hun skriver på mange platforme - også på Facebook og Twitter, både for at afprøve forskellige skrivemåder og for at være i dialog med sine læsere.

Et vigtigt projekt for hende er at etablere et solidarisk fællesskab med mennesker i udkanten af samfundet - de psykisk syge og arbejdsløse.

Hun skriver selv fra en udsat position: "Sammenbruddet bliver en idealtilstand for mig, fordi jeg i den ekstreme sårbarhed bliver bedre i stand til at se et menneske som det fuldstændige kaos, det er."

Den åbne tekst

Teksten i Et ansigt til Emily består af små bidder prosa, lister, replikker, monologer, breve og mere lyriske passager. Indbyrdes er tekstdelene ganske vist sammenhængende, men ofte kun meget løst, og denne åbne form skaber bred margin for forskellige læsninger. Fraværet af en afgrænsende struktur muliggør også en tekst uden afslutning – forfatterinden har postet flere tilføjelser/fortsættelser til historien på sin blog efter bogens udgivelse.

Lyrisk autofiktion

det nemme og det ensomme er lyriske prosadigte uden overskrifter, uden brug af versaler, uden fast rytme eller system. Et selvbiografisk jeg skriver nøgternt og uden filter om at blive forældreløs ganske ung, om at blive indlagt på psykiatriske afdelinger, om at måtte ernære sig ved prostitution, men også om kærligheden til en far, der både svigtede og var voldelig. Digtene er meget sansende og nærværende, fx ”en våd græsplæne og mig/ det bliver dejligt at træde ud på den” - digtsamlingens to første linjer.


   

OM FORFATTEREN
DEN ØMME JORD NÅR MAN IKKE VIL SOVE
DU SKU SE MIG NÅR DU IKKE ER HER
ET ANSIGT TIL EMILY (UDDRAG)
JEG FORSØGER AT KOMME I TANKE OM
NÅR MAN ER VOKSET OP MED VOLD OG SEX