Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Dy Plambeck (f. 1980)

Foto: Scanpix

”Det som fascinerer mig ved at skrive er en forelskelse i sproget, opleve hvad sprog kan og forsøge at beskrive verden og menneskene på den måde som sprog overhovedet kan gøre det på. Så for mig er det en blanding af nødvendighed og forelskelse.” (DP.23.8.2011)

Forfatterskabet

Dy Plambeck debuterede i 2005 med digtsamlingen Buresøfortællinger og har siden skrevet romanerne Texas rose, 2008, Gudfar, 2011, Mikael, 2014, den selvbiografiske børnebog Drømmehøjen, 2008 og den 12 bind store børnebogsserie Os fra blomsterkvarteret fra 2011 til 2015.

Fornyer af hjemstavnsfortællingen

Allerede ved sin debut fik Dy Plambeck stor opmærksomhed for sin originalitet i karaktertegningen, sin sproglige veloplagthed og fandenivoldske stil. Buresøfortællinger blev sammenlignet med Dan Turells Vangede billeder (1975) og Klaus Rifbjergs Amagerdigte (1965) og sås som en moderne fortsættelse af hjemstavnsdigtningen. Hun fik både Klaus Rifbjergs lyrikdebutantpris og det tre-årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond.

”Lev, lev for helvede!”

DP er optaget af fællesskaber, de mandlige ikke mindst, af familien som et grundvilkår, man ikke kan løsrive sig fra (Texas rose) eller som man skal kæmpe for at få (Gudfar). Hun skriver om de skæve eksistenser på kanten af fællesskabet, originalerne, som adskiller sig fra normen med solidaritet og humor.

I Texas rose er det faster Lilian, den westerngale faster, der kraftfuldt og vildt er familiens samlingspunkt på godt og ondt, men som ved sin pludselige forsvinden får familien til at falde fra hinanden. I Gudfar fra 2011 er det bikeren og murermesteren Uffe, der kæmper mod ensomheden og sin angst for livet. Som bikerpræsidenten siger til Uffe ”Lev, lev for helvede!”.

Et toneskift

Med den fjerde bog, Mikael fra 2014, sker der et skift i forfatterskabet – den vante humørfyldte skrivestil forsvinder. Nye erfaringer indfinder sig. ”Krigen fik ordene til at stoppe. Den ødelagde sproget. Jeg vidste ikke, hvilke ord jeg skulle bruge til at beskrive det jeg så. Det var på en måde ordløst.”

Krigen som nærvær

Med udgangspunkt i sin egen rejse som reporter fra krigsskuepladsen i Afghanistan skriver Dy Plambeck i 2014 romanen Mikael, om journalisten Becky og soldaten Mikael, der møder hinanden på en base i Helmandprovinsen i Afghanistan. Romanen er fortalt fra skiftevis Mikaels og Beckys perspektiv med Becky som hovedfortælleren. Mikael er en kærlighedshistorie, et trekantsdrama, hvor krigen er den tredje part. Krigen ses som en slags sindstilstand. Hvad er krig, og hvad vil det sige at være menneske i krig? Hvad gør krigen ved sproget – og kærligheden? Det er romanens store spørgsmål.