Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Lars Saabye Christensen (f. 1953)

Foto: Scanpix

Generationsromaner og laurbær

Den alsidige norske forfatter Lars Saabye Christensen har skrevet romaner, filmmanuskripter, skuespil, digte og noveller. Det er som romanforfatter, at han har sit største publikum, og generationsromanen Beatles fra 1984 er allerede blevet en klassiker. Med den tragikomiske slægtsroman Halvbroren fra 2001 nåede Saabye Christensen et formmæssigt højdepunkt, og romanen blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris.

Mellem flere virkeligheder

Romanerne skildrer pubertetens usikre grund, og de tager tit udgangspunkt i samfundets randeksistenser. Menneskeskildringerne spændes i en ramme, hvor det almindelige og det utrolige går hånd i hånd, og romanernes overvejende realisme udfordres af vilde indfald. Med barnets og det unge menneskes øjne bliver familierelationer dissekeret for hemmeligheder, løgn og skam.

Skarp humor

Sproget i romanerne er direkte og enkelt gennemborende. Saabye Christensen udviklede sin skrivestil i 70’ernes undergrundsbevægelse, og han benytter til stadighed kraftfulde og fantasifulde billeder. Det komiske nærmer sig ofte det groteske, og den snigende sorte humor er en stor del af læseoplevelsen.