Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Jesper Wung Sung (f. 1971) 


Foto: Lars Krabbe / Ritzau Scanpix

Jesper Wung Sungs forfatterskab er kendetegnet ved en stor indlevelse og medrivende fortællekunst. Allerede med debuten To ryk og en aflevering fra 1998 viste Wung Sung sit talent for smukke og humoristiske portrætfortællinger. Debuten blev i 2002 lavet til en film af samme navn med Wung Sung som manuskriptforfatter og er et indfølt og morsomt portræt af unge i den tidlige pubertet. Særligt væsentligt er temaet om at være anderledes og udenfor.

Et spraglet forfatterskab

At Wung Sungs skrivetalent er alsidigt, vidner hans mange udgivelser om. Han har skrevet en hel række ungdomsbøger og børnebøger. En-to-tre-NU! fra 2001 er et godt eksempel på Wung Sungs klare humoristiske og originale fortælleteknik. 

Han har i samarbejde med forskellige illustratorer udgivet billedbøger. Især er samarbejdet med Ursula Seeberg om Kamelen kom til sidst (2000) og Dyrene og tiden (2017) bemærkelsesværdigt for måden, hvorpå tegning og fortælling forenes.

Wung Sung har tillige skrevet flere novellesamlinger, hvor især Mænd fra Marstal (2007) er værd at bemærke for sit klare portræt af maskulinitet i forskellige generationer og under forandring. Det er en bog, der også fremhæver, hvordan inklusion og eksklusion hænger sammen. Et tema, der går igen i spændingsromanen Men fra 2017. Romanen handler om desperat og destruktiv maskulinitet, som gennem fortællingen om vennerne Peter og Jon vokser til at blive en fortælling om det danske samfund, og hvilke værdier der er værd at holde fast ved. 

Fra Kina til Tivoli

I 2017 udgav Wung Sung romanen En anden gren, der modtog de Gyldne Laurbær samme år. Romanen foregår omkring begyndelse af 1900-tallet og handler om Wung Sungs oldeforældre. Oldefaren, San Wung Sung, stammer fra Kina og rejser til Danmark for at deltage i den "kinesiske landsby" i Tivoli. For San er det en mulighed for at slippe fra sine problemer i Kina, men landsbyen er en udstilling båret af eksotiserende racisme. De fremmede er spændende og skræmmende.

En anden gren er på én gang en rørende slægtshistorie og en historie om det koloniale Danmark, hvor mennesker helst sås adskilt i racer. Wung Sungs oldemor, bagerjomfruen Ingeborg, forelsker sig i San, da han kommer til København. Men straks hendes familie hører om det begyndende forhold, udstøder de hende. San og Ingeborgs liv sammen bliver en lang hård kamp mod samfundets racisme. De kæmper for at få lov til at åbne en restaurant, uden held, og må leve en tilværelse med usle lejligheder og utroligt trange kår. 

En anden gren er også en fortælling om en verden i forandring. San og Ingeborg finder kort et frirum i Berlin, hvor de ikke oplever samme stigmatisering som i København. Men det varer ikke længe, for langsomt betyder 1. Verdenskrig, at byen forarmes, fremmedfjendskheden vinder fodfæste og de bliver nødt til at flygte tilbage til Danmark. 

Der er håb i bogen og i kærligheden mellem San og Ingeborg, men overvejende er En anden gren en stærk og tragisk fortælling om den moralske raceadskillelse, der var normal i starten af 1900 tallet. Bogen er en historisk roman, der ubesværet trækker vigtige problematikker og temaer fra historien op til i dag.