Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Pia Tafdrup (f. 1952)

Foto: Gyldendals Billedbibliotek

Tafdrup og den litterære tradition

Pia Tafdrup tilhører 1980er generationen sammen med Michael Strunge, Søren Ulrik Thomsen og Bo Green Jensen. Hendes forfatterskab er dog på en gang også unikt og en videreførelse af en lang modernistisk tradition. Særligt den franske symbolisme, Hereticadigterne og den skrifttematiske digtning fra 1960’erne og 1970’erne er vigtige inspirationskilder for hende.

Kvindelighed og erotik

Tafdrups tidlige digte har et kvindeligt fokus på køn, krop og identitet. Det ses i digtsamlingen Når der går hul på en engel (1981), hvor bl.a. digtet "Sommerfugl" indgår. Ofte kredser digtene om barndom og uskyldstab samt voksenlivets erotik og begær og viser sårbarheden, når "der er gået hul på englen". I digtet "Sommerfugl" er jeget mere selvsikkert. Tafdrups digtning brød med rødstrømpebevægelsen og 1970ernes kvindelitteratur og bekendelsesdigtning. Det gør hun både formmæssigt, fordi digningen er modernistisk i modsætning til knækprosaen, og tematisk fordi hendes kvindeskildring ikke har sit fokus på kvindeundertrykkelse og manglende ligestilling.

Poetik og metapoesi

Forfatterskabet behandler også andre temaer. Digtsamlingen, Dronningeporten (1998), er et eksempel på at mytologiske, religiøse temaer og er fremtrædende i Tafdrups digtning. Generelt er der hos Tafdrup en stor bevidsthed om egen poesi. Det ses i poetikken Over vandet går jeg. Skitse til en poetik, 1991 og en række metapoetiske digte.