Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Pia Tafdrup (f. 1952)

Foto: Gyldendals Billedbibliotek

Tafdrup og den litterære tradition

Med digtsamlinger som Når der går hul på en engel (1981) og Intetfang (1982) markerede Pia Tafdrup tidligt sit poetiske forfatterskab, og hun blev kendt som en del af 1980er generationen sammen med Michael Strunge, Søren Ulrik Thomsen og Bo Green Jensen. Hendes forfatterskab er dog på en gang også unikt og en videreførelse af en lang modernistisk tradition. Særligt den franske symbolisme, Hereticadigterne og den skrifttematiske digtning fra 1960’erne og 1970’erne er vigtige inspirationskilder for hende.

Hun har siden 1989 været medlem af Det Danske Akademi og har vundet en række priser for sine bøger. I 1999 modtog hun Nordisk Råds Litteraturpris for Dronningeporten (1998).

Kvindelighed og erotik

Tafdrups tidlige digte har et kvindeligt fokus på køn, krop og identitet. Det ses i digtsamlingen Når der går hul på en engel (1981), hvor bl.a. digtet "Sommerfugl" indgår. Ofte kredser digtene om barndom og uskyldstab samt voksenlivets erotik og begær og viser sårbarheden, når "der er gået hul på englen". I digtet "Sommerfugl" er jeget mere selvsikkert. Tafdrups digtning brød med rødstrømpebevægelsen og 1970ernes kvindelitteratur og bekendelsesdigtning. Det gør hun både formmæssigt, fordi digningen er modernistisk i modsætning til knækprosaen, og tematisk fordi hendes kvindeskildring ikke har sit fokus på kvindeundertrykkelse og manglende ligestilling.

Poetik og metapoesi

I løbet af forfatterskabet har Tafdrups poesi bevæget sig længere ind i temaer som det metafysiske og sanselige. Digtsamlingen, Dronningeporten, er et eksempel på at mytologiske, religiøse temaer og er fremtrædende i Tafdrups digtning. Generelt er der hos Tafdrup en stor bevidsthed om egen poesi. Det ses i poetikken Over vandet går jeg. Skitse til en poetik, 1991 og en række metapoetiske digte, der handler om, hvad poesi overhovedet er.

Romankunst

I 2004 udgav Tafdrup sin første roman Hengivelsen om den 25-årige Pascha og hendes kærlighed til den 10 år ældre Patrick. I 2008 blev den fuldt op af romanen Stjerne uden land om Sophia og hendes kærlighed til enkemanden Andreas. Begge romaner handler om kærlighedsdramaer og eksistentielle temaer som lidenskab, tab og sorg. Tafdrup bruger sin poetiske dybde til at bringe sine romanpersoner i kontakt med hinanden og dermed undersøge livet og dets konsekvenser. 

De fem sanser

I 2014 begyndte Tafdrup en bogserie om de fem sanser. De første tre bøger er Smagen af stål (2014), Lugten af sne (2016) og Synet af lys (2018). Bøgerne udforsker omhyggeligt, hvordan de enkelte sanser forbindes til verden omkring et subjekt. Det er igennem sanserne, verden mødes, og tanker og erfaringer opstår. Som der står i Lugten af sne ”Lugten får næsebor til at vibrere den akkumulerede hjerne til at indskrive tid og erindring."

Med en enkelt sans i fokus i hver bog nuancerer Tafdrup vores normale forståelse af, hvad sanser kan bringes i kontakt med. For eksempel beskrives ”lyden af skyer” eller ”lugten af sne”. 
Bøgerne skildrer en meget konkret og fysisk verden, der er påvirket af ustabilitet og politik. Isen smelter, personer dræber, og ilden brænder. I mødet med en usikker verden arbejder Tafdrup med at danne empatiske fællesskaber. Tanken er, at det gør os bedre til at reagere på andres (også dyrs og planetens) problemer ved at være meget sanseligt opmærksomme.