Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Tomas Thøfner (f. 1969)

Billedtekst

Sprogspil og kirurgi

I 1995 debuterede Tomas Thøfner med digtsamlingen Klartonen synger, hvor han leger intelligent med sproget og finder nye og humoristiske vinkler på ellers almindelige ting. Han har udgivet digte, essays og kortprosatekster, og som medstifter af poesiudgivelsen og -bevægelsen Øverste Kirurgiske har han været med til at lufte grundigt ud i nyere dansk digtning.

Bevidsthedens magi

Der er i forfatterskabet en kredsen om alt det hverdagsagtige, der omgiver os. Ved at gribe tingene med undren bliver det en slags nysgerrig undersøgelse af, hvad der skaber vores bevidsthed, og hvad vores bevidsthed skaber. I digt-/kortprosasamlingen Sjælens atomer (2002) behandles begrebet sjæl ud fra filosofiske, videnskabelige og religiøse tilgange. Tematikken foldes fuldt ud i essayet Punktum (2009), hvor Thøfner med udgangspunkt i sin brors deroute og død analyserer livets endelighed.

Opgør med ironi og religiøse skyklapper

Thøfner formulerer en klar ateistisk, sekulær og afklaret position, og som sådan kan han ses som en modvægt til de aldrende danske digtere, der åbent bekender sig til kristendommen. En kristen poetik kan miste en ærlighed, der går ud over sproget: ”Jeg tror ikke på kærligheden eller mennesket eller mig selv, for jeg gider ikke misbruge sproget på den måde.”