Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Søren Ulrik Thomsen (f. 1956)

Foto: Klaus Holsting, Scanpix

Poetikkerne

Søren Ulrik Thomsen var 1980er digter og også generationens teoretiker. Han har blandt andet skrevet to poetikker Mit lys brænder (1985) og En dans på gloser (1996). I artiklen Farvel til det blå rum (1990) ser han tilbage på årtiet. Det var et årti og en digtergeneration, for hvem storbyen, musikkulturen og opgøret med 1970’ernes kollektivistiske ungdomsoprør og jordnære bekendelseslitteratur var afgørende. Som sine samtidige skrev Thomsen jeglyrik, ofte med et metapoesisk islæt.

Storby og modernitet

Hans tidlige digtning er modernistisk storbypoesi, der fører arven videre fra ældre modernister. Digtsamlingen City slang (1981), der er sat i musik af Lars HUG, skildrer på en gang fascination af storbyens rum og fremmedgjorthed over for dens moderne tilværelsesvilkår.

Forgængelighed og nihilisme

Thomsens tidligste udgivelser viser altså et slægtskab med samtidige digtere, mens senere værker er udpræget individuelle. Det skabtes vaklen (1996), hvor blandt andet digtet Tilgiv at jeg ser dine knogler før kødet (1996) står, handler om almenmenneskelige forhold som død og forgængelighed og er som mange af Thomsens digte ret svært tilgængelige. Et andet værk, Det værste og det bedste (2002), der er illustreret af Ib Spang Olsen, har en bredere appel.