Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Kirsten Thorup (f. 1942)

Et forfatterskab i faser

Kirsten Thorups forfatterskab strækker sig fra avancerede formeksperimenter med at blande prosa og lyrik i 1960’erne, over socialrealistisk feminisme i 1970’erne og starten af 1980’erne, til bredere samtidsromaner fra slutningen af 1980’erne og frem. Senest har romanen Tilfældets Gud (2011) behandlet forhold omkring globalisering. Den største læsersucces har været mammutromanen Himmel og helvede (1982), som skildrer pigen Marias opvækst på det (dengang) lavsociale Vesterbro i København, og som også indfanger elementer af ungdomsoprøret i slutningen af 1960’erne.

Det urealiserede menneske

Temaerne varierer lidt, alt som forfatterskabet gennemløber de forskellige faser, men en rød tråd er gengivelsen af menneskelivet som utilstrækkeligt eller utilfredsstillende på det ydre plan i forhold til de drømme og potentialer, mennesket gemmer på i dets indre. Det er både blokeringer i psyken og i samfundsformer og -normer, der fastholder mennesket, men de egentlige årsagsforklaringer fortaber sig. Både personlighed og omverden bliver uudgrundelige i teksten, og derved kan hverken det konkrete menneskeliv eller teksten som sådan finde sin forløsning. Forfatterskabet har derved gennemgående træk af modernisme.

Erindring om kærlighed

I Thorups roman Erindring om kærligheden (2016) skriver hun om identitet og moderskab. Værket beskriver, hvordan hovedpersonen Tara reagerer på, at datteren Siri er flyttet hjemmefra. Det er derfor en beskrivelse af moderkærlighed og mor-datter-forholdet, som det kan være i det senmoderne samfund, hvor familiestrukturerne er anderledes end i den traditionelle kernefamilie. Moderrollen er på en gang sorg og forelskelse ifølge Tara, og gennem handlingen præsenteres læseren da også for Siris vrede mod moderen og moderens skyldfølelse og ønske om at blive en bedre mor. Konflikten forløses for datteren, der realiserer sig selv som kunstner,  mens den for moderen resulterer i en nedtur, der dog kommer til at lægge op til bogens afsluttende vision om moderskabet.