Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Mikkel Thykier (f. 1977)

Foto: Scanpix

Det næsten usynlige geni

Efter at være udråbt til digterisk geni med debuten Skyggerne er kun flygtige (1997) har Mikkel Thykier gjort meget for at fjerne sit navn fra sit forfatterskab. Tekster udgivet anonymt, uden ISBN-nummer, nogle kopieret privat og rundsendt til få udvalgte personer osv. kan med stor sikkerhed tilskrives ham som forfatter. Er dette en flugt fra, eller en bagvendt bestræbelse efter, personlig berømmelse? Et statement? Anmeldere og digterkolleger er ikke enige. Enkelte tekster udgiver han stadig på traditionel vis, på et forlag, under eget navn.

Kulturhistoriens store personligheder og den tomme tekst

Teksterne berører ofte store personligheder og deres store tanker, hvilket gør teksterne sofistikerede, måske endda elitære. Lige så ofte bevæger teksterne sig på et metaplan – de kredser skeptisk omkring sprogets muligheder for at danne forbindelser ud i verden og mellem mennesker. Denne tekst- og sprogopfattelse er postmoderne træk og bidrager til at gøre teksterne vanskelige.

Grænser og brud i formen

I den prisbelønnede Daglig tale (2002) fortælles historien kronologisk baglæns, og dialogen er ret beset en monolog, idet kvinden i parforholdet ikke siger ord, men kun lyde. Stemmerne i Mikkel Thykiers tekster taler generelt ikke rigtig sammen, og teksterne leger med grænser og brud i formen.