Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Linn Ullmann (f. 1966)

Foto: Scanpix

Barn af berømte forældre

Linn Ullmann havde store forventninger at skulle indfri, da hun med romanen Før du sover i 1998 debuterede som forfatter. Hun er nemlig datter af den berømte svenske instruktør Ingmar Bergman (1918-2007) og norske Liv Ullmann (f. 1938), der dels har haft en stjernekarriere som skuespiller (ikke mindst i Bergmans film) og senere som instruktør. Linn Ullman har dog levet op til forventningerne, både som kunstkritiker og forfatter, og særligt med romanerne Et velsignet barn (2002) og Nåde (2005) er hun nået til toppen af nutidens norske litteratur.

Familien

Måske skyldes det Linn Ullmanns særlige ophav, at hun vælger at lade sine romaner kredse tematisk omkring familien – dens dynamik, fortielser, skyldfølelser og manglende evne til at skabe indre sammenhæng. Flere steder leges der med det selvbiografiske, så læseren må gætte på inspirationens kilde. Nogle af romanerne tager også lidt farve af krimigenren ved at centrere fortællingen om kriminalstof.

Skiftende fortællerstemmer og indresyn

Tematikken omkring familiemedlemmernes manglende kontakt med og forståelse for hinanden bæres sprogligt frem ved, at fortællerstemmen skifter. Læseren får derved adgang til skiftende perspektiver, subjektive fortolkninger og de følelser, der kun kendes af individet selv – indresyn.